Indretning, trivsel og effektivitet i storrumskontoret

Af Steen Uno

Hvad sker der for medarbejdernes trivsel og effektivitet, når arbejdsgiveren udskifter deres cellekontorer med et nyt fælles storrumskontor? Fordele og ulemper opleves uhyre individuelt – hvad der kan opfattes som plus af den ekstroverte medarbejder, kan som oftest føles stikmodsat af den introverte type. 

Han mener, at en arbejdsgiver for sin enkelte medarbejder bør acceptere en balance mellem frihed og rammer, og at den er forskellig fra person til person.

Til fordelene for storrumskontoret tæller argumenter som tilhørsfølelse (”flere kendte ansigter”), information (”jeg følger bedre med”) og support (”tidlig indgriben”, ”sidemandsoplæring”).

Som mulige ulemper kan opremses: Større selvpræsentationskrev (”flere kigger på mig”, ”jeg savner privathed”), forstyrrelser (”jeg kan ikke koncentrere mig”, ”jeg savner fortrolighed”) og overvågning/truet territorium (”utidig indblanding”, ”færre små pauser”.

Mindre innovative

”Den balance er altid til forhandling på en arbejdsplads, men i storrummet er den det ekstra meget. Derfor bruger vi mere energi på at skabe den forudsigelighed, som vi har så meget brug for.

Storrummet er egnet til at styrke fællesskabsfølelsen og videndelingen. Men omvendt kan man sige, at vi risikerer at blive mindre innovative i storrummet, hvis vi risikerer at blive forstyrret i en udstrækning, at vi måske må bruge mentale kræfter til at sikre en grad af planmæssighed,” siger Mads Bendixen.

En ny undersøgelse fra foråret 2013 foretaget af fagforbundet Djøf viser, at kontoransatte, der sidder i storrumskontor, trives dårligere end de, som sidder på enkeltmands-kontorer. Hertil kommer, at en tidligere quickpoll fra djøf viste, at blot syv procent af djøfs medlemmer stortrives i store og større kontorlandskaber.

Blandt de faktorer, der kan sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i åbent kontor, fremhæver Mads Bendixen især medarbejderens bevidsthed om meningen med at skulle arbejde i storrum.

”Omvendt er det ligeså vigtigt, at arbejdsgiveren giver sine medarbejdere mulighed for privatsfære – for eksempel et sted at gå hen for at koncentrere sig om en opgave,” siger Mads Bendixen.