Klar til Copenhagen Malmö Annual Property Summit

Klar til Copenhagen Malmö Annual Property Summit

24
apr
2014
Steen Uno
Som sponsor og med egen stand gør Lokalebasen.dk og Lokalbasen.se klar til at gå i offensiven og vise sig frem ved den ny ejendomsmesse ´Copenhagen Malmö Annual Property Summit´ på mandag og tirsdag i København.
24
apr
2014
Steen Uno

På plads ved næste uges ny Øresunds-ejendomsmesse CMPS:

Besøg Lokalebasen.dks stand
på hotel Scandic Copenhagen

 

Af Steen Uno

Som sponsor og med egen stand gør Lokalebasen.dk og Lokalbasen.se klar til at gå i offensiven og vise sig frem ved den ny ejendomsmesse ´Copenhagen Malmö Annual Property Summit´ på mandag og tirsdag i København.

CMPS-messen skal i årene frem etablere sig som et nyt samlingspunkt for ejendomsbranchen i København, Malmø og den øvrige Øresunds-region og har før næste uges premiere på hotel Scandic Copenhagen store ambitioner om at tiltrække internationale investorer og vise dem, hvad regionen er i stand til at tilbyde.

“The Copenhagen Malmø Annual Property Summit har i vores øjne oplagte og spændende muligheder for at kunne markere sig som en både vedkommende og toneangivende årlig event og tiltrække sig international investor-opmærksomhed.

Her på Lokalebasen.dk og Lokalbasen.se ser vi frem til næste uges to CMPS-messedage med meget store forventninger," siger it-chef Kasper Staal Jørgensen.

Messeprogram

Copenhagen Malmø Annual Property Summit 2014 åbnes på mandag aften 28. april i Industriens Hus på Rådhuspladsen med taler af Københavns overborgmester Frank Jensen og hans nære Malmø-kollega Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Tirsdagen byder på et meget tæt og travlt messeprogram med spændende indlæg under overskrifter som “The significance of the Copenhagen Malmö region”, “Economic development and the financing market in the Copenhagen and Malmö region”, “The property market in Copenhagen and Malmö” og “Copenhagen and Malmö soon the world’s greenest region”.

Tirsdagens talerliste kan præsentere fremtrædende profiler som bl.a. Jens Kramer Mikkelsen, CEO i By & Havn, Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen, Malmø City´s erhvervschef Pehr Andersson og adm. direktør i Skanska Øresund AB, Camilla Wieslander.

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo