Kontor design trends 2021 - her er din post-corona arbejdsstation

Kontor design trends 2021 - her er din post-corona arbejdsstation

03
feb
2021
Steen Uno
Sociale bobler var blandt efterårets flittigst anvendte buzzwords og kommer også til at bære sikre hovedoverskrifter på din åbne kontorarbejdsplads´ forestående post-covid designs og indretninger i det ny år.
03
feb
2021
Steen Uno


 

 

 

 
Hensyn til sundhed og sikkerhed sendte i corona-året 2020 kontorfolk på hjemmearbejde - og selvsamme hensyn skal i 2021 hente dem tilbage til kontoret igen.

Social distance og sociale bobler bliver nøgleord og musts, når du ind i det ny år bydes velkommen tilbage til de åbne kontorlandskaber og rummiljøer på din arbejdsplads.

I første instans vil du komme til at opleve det åbne storrum som endnu mere åbent, fordi en stor del af kollegerne på skift fortsat vil arbejde fra hjemmekontoret.    

I de første måneder vil kontorvirksomheder formentlig kun have halvdelen eller mindre af deres medarbejdere til stede fysisk for at overholde retningslinjerne for social afstand og sikkerhed, viser undersøgelser.


Nye standarder

Adskillige, der igen møder ind på kontoret i 2021, vil opleve nyopdelte, adskilte arbejdsrum med berøringsfri døre, armaturer, kaffemaskiner, elevatorer, nye overfladematerialer med antivirale egenskaber, der tilsammen vil skabe et opdateret og sikrere kontormiljø.

Individuelle kontorrum, områder og zoner vil få deres store comeback i takt med, at din virksomhed prioriterer og honorerer den ny tids krav til sundhed, sikkerhed, trivsel og effektivitet. 

 



De franske plexiglas-kontorkupler blev designet af arkitekterne christian pottgiesser
architecturespossibles som led i et større komplet kontorlandskab - nu kan de blive
mere aktuelle end nogensinde før.
                                                            Fotos: christian pottgiesser architecturespossibles
 

 


"Standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har unægtelig ændret sig siden foråret. Fra farlige glatte gulve og lignende er det i dag usynlige trusler som luftbårne patogener, som vi nu har sat hovedfokus på.   

Alle de renligheds og sikkerheds krav, som har været gældende for operationsstuer, intensivafdelinger og lignende, er i dag blevet almene og vil høj grad påvirke fremtidens indretning og design af vores kontorrum og arealer," opridser Victor Grizzle, CEO hos den amerikanske design-gigant Armstrong World Industries.     


Franske kontorkupler

Nye rum- og kontorindretninger med masser af social afstand mellem arbejdsstationerne, rumdelere, plexiglas-vægge mellem tilstødende skriveborde m.v. er den ny hverdag i åbne storrumskontorer.

Eksempelvis kunne det franske arkitektfirma christian pottgiesser architecturespossibles´ gennemsigtige kontor-kupler appellere til et ganske oplagt post-covid comeback.


 



Nye kontorindretninger med god social afstand mellem skrivebordene, rumdelere
samt plexiglas mellem arbejdsstationerne bliver ny hverdag i de åbne post-corona
storrumskontorer.
                                                                                          Fotos: WeWork 

 


Kontorkuplerne af plexiglas blev for 10 år siden designet til Paris-virksomhederne Pons + Huot som led i et komplet kontorlandskab med et kæmpestort fælles skrivebord, otte Ficus Panda-træer, garderobe og køkken.

Kuppel-skrivebordet blev oprindelig designet for at give medarbejderen en smule privatliv midt i et stort turbulent kontorarbejdsrum. I post-corona udgaven vil kuplen nå en helt ny dimension.


Post-corona kontoret

"Tusindvis af kontorfolk over hele verden har nu arbejdet hjemmefra i otte-ni-ti måneder. De ved nu, at de er i stand til at præstere ligeså godt fra deres hjemmekontor som på kontoret på deres arbejdsplads, som fra en tredje, fjerde eller helt femte lokation.

Mere end nogensinde kan vi udføre vores arbejde hvorsomhelst. Tanken er ikke ny, men i dag ved vi, at vi kan. Hvad vil den viden så betyde for vores kontorindretning?" spørger den amerikanske indretningsarkitekt Randi Thomas, Cushing Terrell, og giver selv svaret:


 



Fremtidens post-corona kontorindretning og design skal i endnu højere grad ligne
og matche de rammer, som kontormedarbejderne i
gennem snart et år har vænnet
sig til derhjemme. 

 


"Kontormiljøet vil fortsat fokusere på sociale rum samt på større variation og kreativitet i typer af arbejdsområder. Vi kommer til at se mødelokaler til specifikke anvendelser, fordi de almindelige møder kan vi tage virtuelt overalt.

Virksomheder vil nyprioritere drop-in og ad-hoc arbejdsstationer frem for de gamle traditionelle kontor-layouts. Firmaerne vil sikre sig, at deres mobile medarbejdere altid vil have et sted på kontoret at slå sig ned, som passer til deres aktuelle behov.

Post-corona kontorindretninger og designs vil i endnu højere grad assimilere sig med omverdenen. De skal endnu mere ligne og matche de rammer og standarder, som vi siden foråret 2020 har gået og vænnet os til derhjemme," siger Randi Thomas.  ● 

 

 

Læs mere her:
Realbusiness.co.uk: Is there a case for COVID-19 secure office spaces
Biispaces.com: 2021 office-trends predicting the future of the workspace
Forbes.com: Back to work - designing office space to help you stay healthy
Dailymail.co.uk: Fantastic French invention keeps you sealed off in the office

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo