Lokalebasen.dk under hacker-angreb

Lokalebasen.dk under hacker-angreb

26
jan
2012
Steen Uno
Lokalebasen.dk blev torsdag eftermiddag 13:28 ramt af et hackerlignende angreb i skikkelse af en massiv storm af forespørgsler udsendt af et udenlandsk botnet – fra bl.a. svenske, maltesiske og amerikanske computere.
26
jan
2012
Steen Uno

 

 

Af Steen Uno

Lokalebasen.dk blev torsdag eftermiddag 13:28 ramt af et hackerlignende angreb i skikkelse af en massiv storm af forespørgsler udsendt af et udenlandsk botnet – fra bl.a. svenske, maltesiske og amerikanske computere.

Lokalebasen.dks server viste sig pludselig kraftigt belastet, men det lykkedes den danske udlejningsportal for erhvervslejemål ved egne tekniske forholdsregler at afvise de fjendtlige kontaktforsøg.

Hackerforsøget øgede i et kortere tidsrum svartiden på Lokalebasen.dk fra normalen på gennemsnitlig 250 millisekunder til 16 sekunder.

“Vi blev straks opmærksom på den stærkt uregelmæssige trafik på vores server og var heldigvis i stand til uden problemer at lukke ned for angrebet”, smiler IT-koordinator på Lokalebasen.dk, Kasper Staal Jørgensen.

“Selv om angrebet var lagt rimelig amatøragtigt an, formåede det alligevel at gøre os opmærksom på en mindre sikkerhedsfejl, som vi efterfølgende hurtigt fik udbedret.

Men så har Lokalebasen.dk og det danske erhvervslejemarked altså også prøvet det: At blive udsat for et aggressivt hackerangreb fra en uidentificeret afsender," tilføjer Kasper Staal Jørgensen.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo