Sådan siger Lokalebasen.dks adm. direktør, cand.merc. FIR Jakob Dalhoff, til onsdagens udgave af Berlingske Ejendomme.
Under overskriften “København får flere boliger” beskæftiger Berlingske artikel sig med udsigten til, at mange ejendomsbesiddere går med aktuelle planer om at omdanne tomme kontorlejemål til fremtidige boliger.
“Ifølge et udtræk fra Lokalebasen.dks ejendomsstatistik er der lige nu ca. 200.000 kvadratmeter kontorer, der står tomme i København K. En stor del af disse kontorer findes i små lejemål, som det ikke er ligetil at finde lejere til,” skriver Berlingske blandt andet.
Hertil kommenterer Jakob Dalhoff: "Man ændrer risikoprofil som investor. Man går fra et segment, hvor der er tomgang, til et andet segment, hvor der ikke er tomgang.
Før i tiden fik man også en højere husleje ved erhverv end ved bolig. Men det er nu skiftet, så man får et par hundrede kroner mere pr. kvadratmeter som boligudlejer. Forskellen kan være så stor som 30 procent.«