Lokalebasen introducerer Ekstra Kundeemner

Lokalebasen introducerer Ekstra Kundeemner

22
jan
2012
Jakob Dalhoff
Som et nyt tiltag på Lokalebasen.dk tilbyder vi fremadrettet en service, som vi kalder for ”Ekstra kundeemner”.
22
jan
2012
Jakob Dalhoff

Servicen betyder, at du som udlejer får information om potentielle lejere, som har vist interesse for et erhvervslejemål, der i høj grad minder om ét af dine. Ligheden, mellem det lejemål kunden har bestilt information på og dit lejemål, bestemmes ud fra en formel, der tager højde for størrelse, pris og beliggenhed. Hvis denne lighed er over 70 %, modtager du automatisk information om kunden, ligesom vi sender dine kontaktoplysninger til kunden.

Grænsen på 70 % er sat ud fra en filosofi om, at hvis du som udlejer har et lejemål, der matcher et andet lejemål på Lokalebasen.dk med 70 % eller mere i forhold til de ovennævnte kriterier, så er sandsynligheden for et match god. I disse tilfælde mener vi, det er oplagt, at du får muligheden for at kontakte kunden. Det betyder samtidig, at hvis ingen af dine lejemål på Lokalebasen.dk minder om nogle andre lejemål i tilstrækkelig høj grad, vil du ikke modtage nogen ekstra kundeemner. Derudover kan der maksimalt tilknyttes 3 ekstra lejemål til kundens ordre, og det vil altid være dem, som matcher bedst.

Vi gør naturligvis tydeligt opmærksom på, hvornår der er tale om et ”Ekstra kundeemne”. Ønsker du ikke at modtage ”Ekstra kundeemner”, kan du afmelde dette ved at kontakte os på tlf. (+45) 70 20 08 14 eller sende en mail til info@lokalebasen.dk

Levering af Ekstra kundeemner trådte i kraft tirsdag d. 31. januar 2012.

Med ønsket om et fortsat godt samarbejde.

 

Lokalebasen.dk A/S 

Æbeløgade 4, 1.
2100 København Ø

E-mail: info@lokalebasen.dk
Telefon: (+45) 70 20 08 14

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo