Magasinet NINEtoFIVE med nyt trykfrisk oktober-nummer - læs det her

Magasinet NINEtoFIVE med nyt trykfrisk oktober-nummer - læs det her

30
sep
2013
Steen Uno
Magasinet NINEtoFIVE, Lokalebasen.dks journalistiske nyhedsmagasin – med annoncesektionen Lokaleguiden i midten – er udkommet med sit ny oktober-nummer, som blandt andet byder på et stort interview med Danmarks måske mest indflydelsesrige politiker, EU-klimakommissær Connie Hedegaard samt et portræt af Gudernes hus på Strandvejen, Tuborgs smukke gamle hovedsæde.
30
sep
2013
Steen Uno

Af Steen Uno

I det ny nummer af Magasinet NINEtoFIVE røber Connie Hedegaard, at hun faktisk afskyr de mange store højprofilerede klimakonferencer, hvor store forkromede klimaaftaler og projekter har det med at blive skudt ned og smuldre ind til – i bedste fald – velmenende kompromisser.

“Men i disse kriseår – og måske især – er de sørens nødvendige, for det er jo her, at vi trods uenigheder alligevel kan mødes om samt sign’e hinanden til alle de små tiltag, der i sidste ende binder og forpligter os til at agere.

Det betyder nemlig virkelig noget at være internationalt forpligtet til at gennemføre klimamæssige tiltag. Og her har vi i EU været i stand til at vise verden vejene til, hvordan bindende mål forpligter os til at handle for klimaet og miljøet – og i tide,“ siger Connie Hedegaard bl.a. til Magasinet NINEtoFIVE.

What´s next

Med 2014 udløber din femårs-periode som EU-kommissær. I mellemtiden er dit konservative parti og politi-ske danske ståsted smuldret …?

“Ja, verden har det jo med at forandre sig. Jeg nærmer mig slutningen af min periode, ja, men jeg har fortsat 15-16 måneder tilbage. Jeg har besluttet, at jeg først til sommer vil begynde at overveje, hvad jeg skal lave fra 2015. Ret meget tættere kommer vi næppe dette tema lige her og nu …”

Men kan du overhovedet forestille dig en karrieremæssig fortsættelse på et andet politisk ressort end klima, miljø og energi …?

“Jam´, sagtens! Jeg har før beskæftiget mig med helt andre politiske emner – men hør! Hvem siger, at jeg skal blive ved med at arbejde i et politisk system? Hvem siger, at jeg overhovedet stadig skal eller vil være politiker …?!”

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo