

NYHED! Nu kan du høre artiklen som podcast
Attention! Nu gør din mest hjælpsomme og effektive kollega nogensinde klar til at rykke ind på kontoret og vende helt op og ned på din arbejdsdag.
Claude Cowork er din og din arbejdsplads' nye superagent, der automatisk og i løbet af nul komma fem rydder op i dine filer, læser dine noter etc. og samler dem til færdige udkast til en rapport, præsentation eller et struktureret referat.
Du giver for eksempel agenten en opgave som disse: “Ryd op og bring orden i min downloads‑mappe", "Formulér en rapport på grundlag af disse noter” eller “Træk data ud af disse PDF’er og prioritér dem”.
Og inden du overhovedet når at få hentet dig en kop kaffe, har din ny superkollega præsenteret dig eller dit team for et resultat, som I enten kan nikke ja tak til eller bruge som oplæg for yderligere bearbejdning.
Som en praktikant
"Claude Cowork er som at hyre en praktikant, der arbejder kl. 3 om natten, ikke klager og udfører dine instruktioner. Du peger på en mappe på din pc, beskriver en opgave, og Claude læser dine filer, laver en plan og udfører arbejdet.
Giv Cowork en kompleks opgave, og den starter ikke bare blindt med at udføre den. Den opretter en plan, opdeler den i underopgaver og viser dig, hvad den vil gøre, før den udfører den," jubler adskillige af Claude-agentens nye brugere.
![]() ![]() Claude Cowork svarer stil ansætte en praktikant, der arbejder kl. 3 om natten, ikke klager og blot metodisk udfører dine instruktioner og løser opgaverne. |
Forbind Microsoft 365, Slack og andre platforme, og Claude Cowork kan søge på tværs af din virksomheds vidensbase, mens den udfører opgaver.
Claude Cowork blev lanceret i januar 2026 og har op gennem foråret høstet enorm popularitet og anerkendelse, ikke mindst blandt små og mellemstore virksomheder. Et månedsabonnement starter ved 20 dollar.
Som en eksplosion
"Jeg har gennem de seneste år meget nøje fulgt udviklingen af AI, og mit hoved var lige ved at eksplodere den dag i marts, da jeg pludselig opdagede Claude Cowork. Jeg brugte meget tid på at udforske agenten og forsøge at finde bare en eneste god grund til, hvorfor vi ikke bør bruge den. Indtil videre har jeg ikke fundet én!"
Sådan siger en entusiastisk Jakob Dalhoff, CEO hos Lokalebasen.dk og MatchOffice.com, der til daglig beskæftiger knap 50 medarbejdere i Danmark og Ukraine.
![]() ![]() Claude Cowork er din og din arbejdsplads' nye superagent, der helt automatisk og i løbet af nul komma fem rydder op i dine filer, læser dine noter etc. og samler dem til færdige udkast til en rapport, præsentation eller et referat. Foto: StockCake |
Han gav i april samtlig sine medarbejdere en kærlig henstilling til snarest at logge sig ind på virksomhedens nyoprettede Claude-abonnement og straks den følgende uge oprette et første personligt projekt på den nye AI-agent.
"Jeg er utrolig spændt på at følge mine medarbejderes anstrengelser for hver især at implementere Claude Cowork og se, hvordan vi kan inspirere hinanden til at finde og skabe nye effektive måder at optimere vores daglige arbejdsflow både individuelt og i fællesskab," siger Jakob Dalhoff forventningsfuldt. ●
Læs mere her:
Somejuan.dk: Komplet dansk tutorial til AI-automatisering
Youtube.com: Claude Cowork - from beginner to expert in 18 minutes
Techradar.com: Claude Cowork can now handle all your recurring work tasks
Medium.com: How Claude Cowork turns your desktop into a working assistant