Lokalebasen.dk kunne således i netop afsluttede september kvartal notere sig for status quo i såvel sine udlejnings- som omsætningstal sammenholdt med resultaterne i årets andet kvartal.
Takket være en stor stigning i antallet af nye kunder er der grund til endnu større jubel i kontorerne på Strandvejen i Hellerup, når man sammenligner med omsætningen i samme periode i 2012: Her ligger Lokalebasen.dks nyeste omsætningstal nemlig ikke mindre end 40 procent over sidste års.
“Vores facit i tredje kvartal i forhold til de forudgående tre måneder er bestemt meget tilfredsstillende – og sammenlignet med tallene i samme periode i 2012 ovenud tilfredsstillende,” kommenterer Jakob Dalhoff, adm. direktør hos Lokalebasen.dk.
Populær annoncemodel
“Vi vil ved udgangen af året i øvrigt komme til at acceptere et mindre, men dog tydeligt fald i det samlede antal indgåede lejekontrakter.
Det skyldes, at en stadig større andel af vores udlejere vælger at benytte vores såkaldte annoncemodel, hvor vi ikke registrerer det eventuelt effektuerede lejemål," siger Jakob Dalhoff.
Ved annoncemodellen betaler udlejere et fast månedligt beløb for at annoncere på landets førende digitale udlejningsportal.
Netop nu afventer Lokalebasen.dk, at en meget stor og omfattende udlejningsaftale inden for de næste uger vil falde endeligt på plads. Når det sker, vil over 31 procent af udlejningsportalens aktuelle udlejere herefter basere sig på den fortsat hyppigere foretrukne annoncemodel.
Jakob Dalhoff, direktør, Lokalebasen.dk, tlf. 7020 0814