Rentabilitet ved solcelleanlæg på erhvervsejendomme

Rentabilitet ved solcelleanlæg på erhvervsejendomme

11
feb
2013
Steen Uno
Projektchef i Alectia Ole Lund Andersen vurderer den gunstige rentabilitet af solcelleanlæg ifølge de nye regler. Video og slides er tilgængelige i artiklen.
11
feb
2013
Steen Uno

 

Hvornår og hvordan kan solcelleanlæg betale sig

 

Af Steen Uno

Investeringer i mindre som større og meget store solcelleanlæg kan blive ekstra in-teressant for adskillige virksomheder, fordi forventede prisstigninger vil gøre bespa-relserne ved brug af solceller betragtelig større.

 

Hvornår kan et solcelleanlæg bedst betale sig og hvordan? Spørgsmålet trænger sig igen på for adskil-lige virksomhedsejere i lyset af de varslede fremtidige prisstigninger på de senere års så populære mulighed for grøn energioptimering.

“Nu som før vil virksomheder, som investerer i solcelleanlæg, helt klart være sikret en indtjening, så længe produktionen af el ligger inden for ejendommens forbrug. Vores undersøgelse her på ALECTIA af udvalgte  erhvervsbygninger viser, at solcelleanlæg kan give et afkast på typisk 9-10 procent,” siger projektchef Ole Lund Andersen.

Selv har ALECTIA som en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder i samarbejde med SEB Pension og energiselskabet Greengo Energy installeret Nordens næststørste solcelleanlæg på sit domicil i Teknikerbyen i Virum. Et anlæg, der producerer 185.000 kWh årligt svarende til omkring 60 husstandes årlige gennemsnitsforbrug.

”Vi finder det utrolig spændende at være pioner på solcelleområdet i Skandinavien. Vores løsning er også økonomisk bæredygtig, da GreenGo Energy sikrer produktionen og driften under garanti.

Desuden er vi jo med til at vise vej for overgangen til vedvarende energikilder uden politikernes medvirken. Vi føler os overbevist om, at vi med anlægget øger Teknikerbyens værdi og gør vores og SEB Pensions nyrenoverede lejemål endnu mere attraktivt,” siger Ole Lund Andersen.

Faxe endnu grønnere

Solceller har en meget lang levetid, og de bedste anlæg er således i stand til at producere strøm i op til 40-50 år.

Med en typisk tilbagebetalingstid på blot 8-12 år afhængig af finansieringsform og anlæg, vil virksom-heder på den lange bane kunne tjene virkelig mange penge på at investere i solcelleanlæg.

Når alle omkostningerne er tilbagebetalt, går elregningen jo nemlig i nul. Herefter vil den overskydende el, der ledes ud på el-nettet, blive en ren kontant indtægtskilde for ejeren.

Herudover er solceller den absolut reneste og mest miljøvenlige energikilde, der findes i dag. Ved at inve-stere i samt anvende solcelleanlæg bidrager den enkelte konkrete danske virksomhed aktivt til et renere miljø i Danmark.

Senest har Faxe Kommune i foråret 2013 – med ALECTIA som rådgiver – investeret i fem solcelleanlæg på i alt 2000 m², der skal bidrage til at positionere Faxe Kommune som en af landets førende kommuner inden for grøn energi.

Solcelleanlægget omfatter desuden jordvarmeanlæg, isolering, renovering af ventilationsanlæg samt nye belysnings- og varmeanlæg.

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo