Sidste mand m/k lukker, slukker - og vander

Sidste mand m/k lukker, slukker - og vander

01
jun
2016
Steen Uno
Kontorpersonalet på den jyske specialvirksomhed for slibeartikler, Klingspor A/S i Kolding, har fået en "grøn" ekstraopgave: En ny kontorvæg af mos, som skal vandes ...
01
jun
2016
Steen Uno

   


Det trak faretruende op til endnu en skillevæg i knækket hvid, da Klingspor A/S tidligere på året skulle indrette nye kontorlokaler i et eksisterende kontormiljø, der skulle afskærmes med et par vægge.

Lige indtil Jydsk Planteservice, specialister i grønne plantevægge, kom på banen og spillede ud med et forslag om en spektakulær mosvæg med logo.

"Vi diskuterede i samarbejde med Klingspors indretningsarkitekt mulighederne for at opfylde virksomhedens behov bedst mulig.

Opgaven var at opføre en helt almindelig afskærmningsvæg, men en lidt mere inspirerende én af slagsen end den traditionelle gipsvæg," siger Jørgen Lund, salgschef hos Jysk Planteservice A/S.


Indeklima

Resultatet blev en mosbeklædning tilpas let til at kunne opsættes på en simpel skeletvæg og samtidig tjene som nødvendig afskærmning.

"Efter nogen brainstorming besluttede Klingspor desuden at få implementeret et logo i mosvæggen - et ´e´ for at signalere, at de nye kontorlokaler skulle huse firmaets e-handels­medarbejdere," siger Jørgen Lund.

Mosvæggen i Kolding-virksomheden er antistatiske, støvafvisende samt lydabsorberende og bidrager med en positiv effekt på kontorlokalernes indeklima.

"Vores mosvæg fungerer fint som støjdæmper. Eneste ulempe er at den lugter lidt - og så skal den jo vandes ...," rapporterer en medarbejder med glimt i øjet. ●

 

Læs mere her om Klingspor A/S´ grønne mosvæg i Kolding:
Byggeplads.dk: Mosvæg på kontoret – med logo
Jydsk-planteservice.dk: Mosvæg giver bedre akustik på kontoret
Pinterest.com: 1000+ ideas about Green Office
Lokalebasen.dk: Søg og find grønne kontorlokaler på Lokalebasen

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo