arrow_upward

Størrelse XX-Small - populært dansk minikontor ruller sig ud

30
jan
2019
Steen Uno
Hvad der startede som tilfældig strøtanke - et skræddersyet minimal-kontor på hjul - har rullet sig ud som et dansk og internationalt business-hit for den aarhusianske super-iværksætter og tusindkunstner Jonas Hallberg.
30
jan
2019
Steen Uno


 

 

 

 

Et mobilt kontor i charmerende størrelse XX-Small har over et par år i stilhed rullet sig ud som et lille, også kommercielt hit for den aarhusianske multi-iværksætter Jonas Pindhund Hallberg, der i en årrække desuden har været kreativ chef for Skanderborg-festivalen Smukfest.

I dag står firmaer, organisationer m.fl. på det nærmeste i kø for at få designet deres eget mobile PR- og brand-understøttende minikontor, som er nemt at hægte på en trækkrog og transportere land, rige og verden rundt.

Men aarhusianske Tiny Office lader sig ikke masseproducere - det designes og skræddersyes ene og alene ud fra obligatoriske krav til den potentielle købers kreative til- og tankegang.

Jonas Hallberg lægger vægt på, at hans rullende minimal-kontorer i hvert enkelt tilfælde matcher købers originale idéer. To identiske kontorvogne vil derfor aldrig komme til at rulle ud af værkstedet i Bygning 158 på Sydhavnen i Aarhus C.


Rullende branding

"Fra start var det overhovedet ikke meningen, at mit tiny office skulle gå hen og blive business. Den slags er jeg slet ikke gearet til. Jeg ville bygge et lille kontor, som jeg kunne tage med mig på farten - hvor kunder og gæster kunne besøge mig på vilkårlige lokationer.

Men pludselig havde jeg virksomheder på mobilen, der også ønskede at få designet et mobilkontor til deres brand og firma-DNA og få det ud og køre på vejene," siger den aarhusianske iværksætter-guru.
 

 



"Jeg ville bygge et lille mobilt kontor, som jeg kunne tage med mig overalt, og hvor
kunder og gæster kunne møde mig på vilkårlige lokationer," siger den aarhusianske
iværksætter-guru Jonas Hallberg.

 


Jonas Hallbergs også kunstneriske evne til at fange og omsætte sine kunders brand og DNA til fleksible, visuelle statements  på hjul er baggrunden for tiny office´s voksende succes.

Ud over sine populære mobile kontorindretninger har han designet rullende mødelokaler, madvogne, messestande, billetkontorer, showrooms, omklædningsrum, og mange flere ligger aktuelt på tegnebrædtet.


Signalværdier

"Tiny office skaber synlighed og opmærksomhed. når det kommer rullende - sender unikke signaler om ejerens virksomhed og løsner altid op for slipset og kreativiteten, når man holder forretningsmøder i det," siger Jonas Hallberg.

Ud over iværksætteren selv består Tiny Office af de skiftende teams af designere, arkitekter, snedkere, smede, opfindere m.fl., som han sammensætter til hver ny kontorvogn.

Et rullende kontor størrelse XX-Small koster fra ca. 100.000 kr. og opefter alt efter brugerens specifikke ønsker og behov og lader sig levere fra værkstedet i Aarhus C i løbet af et par måneder.  ●

   

                                                                                                                                                                                     

                 

 

 

Læs mere her:
Jyllands-posten.dk: Sæt kontoret på jydekrogen
Bobedre.dk: Slut med kedelige dage på kontoret


 

 

 

 

 

 

 

 


 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo