Storcenter med butikslokaler i str. XX-large

Storcenter med butikslokaler i str. XX-large

14
sep
2015
Steen Uno
De storkøbenhavnske forbrugere kan glæde sig over et nyt storcenter i rækken, når BIG Shopping Herlev lørdag 31. oktober slår dørene op for 28 butikker - størstedelen af dem i størrelse XX-large ...
14
sep
2015
Steen Uno




BIG Shopping Herlev bliver med sine 44.000 kvadratmeter ikke blot et af Danmarks areal-
mæssigt største indkøbscentre.

Det ny shoppingcenter på DISAs gamle grund i Herlev Hovedgade tæt op ad Motorring 3
vil også huse nogle af landets største butiksenheder, der hver især bliver tre-fire gange så
store som i et traditionelt dansk storcenter.

Her halvanden måned før åbningen er alle butikskvadratmeter på nær et enkelt lejemål for-
længst afsat til velkendte butikskæder som Føtex, Silvan, Elgiganten, Harald Nyborg, Netto,
Sportsmaster, Jysk, H&M, Idemøbler, den ny elektronik kæde POWER med flere.

Herudover vil BIG Shopping Herlev friste børnefamilier m. fl. med Leo´s  Legeland, BIG Bio
med fem sale samt spisestederne Bones, Max Burger, Café Dalle Valle og Café A.


Indeklima, trivsel og lavforbrug

"BIG Shopping bliver bogstavelig talt et tilbud for hele familien. Centret er desuden designet sådan, at kunderne får optimalt overblik over butikkernes beliggenhed fra det øjeblik, de kører ind på parkeringspladsen," siger Henrik Andersen, udviklingsdirektør hos NPV A/S.

Ud over BIG Shopping Herlev står NPV bag udviklingen af en række kontorejendomme, hoteller og andre erhvervsejendomme - herunder den forestående ombygning og indretning af Danmarks Akvariums tidligere bygning i Charlottenlund.


Det ny storcenter, der bliver en skarp konkurrent til den storkøbenhavnske bydels etablerede indkøbscenter Herlev Bymidte Butikscenter, vil ud den lokale kundekreds satse på at tiltrække fremtidige kunder med bopæl inden for en halv times kørsel.

"Vi sigter efter, at BIG Shopping inden for en kortere tidsramme vil nå et besøgstal på tre millioner kunder om året," siger Henrik Andersen.


Shoppingcentre på vej

Uden for Herlev er en lang række øvrige shoppingcentre netop nu i støbeskeen enten som nyopførelser eller i form af udvidelser.

I foråret blev Frederiksberg Centret, nu FRBC Shopping, udvidet med endnu en butiksetage og 10.000 m² til et samlet salgsareal på nu 29.000 m².


I august åbnede Skandinaviens arealmæssigt største butikscentre, Fields i Ørestad på 115.000 m², sin nye biograf med 9 sale og 1.500 sæder.

Og inden for de næste år vil bl.a. disse nye storcentre åbne dørene: Design Outlet Center i Billund, Citycenter BROEN i Esbjerg, Galleri A i Vanløse og Viva i Odense.

Aktuelt tæller storcentret Emporia i Malmø med sine godt 200 butikker (93.000 m²) som Nordens største shoppingcenter - men kun indtil 12. november, hvor Mall of Scandinavia i Stockholm-forstaden Solna indvier sine 101.000 splinternye kvadratmeter med 230 butikker incl. 23 caféer og restauranter. ●

 

Læs mere her om BIG Shopping Herlev:
NPV.as: Velkommen til BIG
Her åbner hovedstadsområdets nye store shoppingcenter
Lokalebasen.dk: Find ledige butikslejemål nær BIG Shopping i Herlev

 

 


 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo