Stormende tilslutning til videndeling-arrangement om fremtidens kontor

Stormende tilslutning til videndeling-arrangement om fremtidens kontor

23
maj
2013
Steen Uno
Forhåndsinteressen har været så overvældende, at Lokalebasen.dk allerede er tæt på at kunne melde fuldt hus til sit store forestående videndeling- og netværks-arrangement “Tendenser for fremtidens kontor”, som Danmarks førende webportal for ledige erhvervslejemål sammen med Danica Ejendomme, ALECTIA og DATEA vil være værter for.
23
maj
2013
Steen Uno

Af Steen Uno

Arrangementet finder sted torsdag 6. juni 2013 kl. 15-18 i rammerne af Danica Ejendommes nyopførte, iøjnefaldende Harbour House II, Sundkrogen 2, 2100 Kbh. Ø på havnefronten i Nordhavn.

På eftermiddagens program vil blandt andet By & Havns adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen tale om disse års rivende udvikling i Københavns ny bydel 2150 Nordhavn, mens Nordhavns “egen” arkitekt Kim Utzon, der ud over Harbour House I og II også har tegnet Paustian House, vil fortælle om sine tanker bag sine spændende moderne kontorbygninger.

“Vi er uhyre stolte over, at vi har været i stand til at få disse for det ny Nordhavnen to så centrale og markante personligheder til at stå i spidsen for vores store arrangement.

Vi har oplevet en stor stigende interesse for vores populære netværks- og videndeling-eftermiddage, som Lokalebasen.dk nu fast et par gange om året arrangerer med nogle af vores nære gode samarbejdspartnere," siger direktør på Lokalbasen.dk, Jakob Dalhoff.

Der er endnu et begrænset antal ledige pladser til “Det effektive kontor – tendenser for fremtidens kontor” torsdag 6. juni 2013 i Nordhavn. Interesserede bør allersnarest tilmelde sig på info@lokalebasen.dk.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo