Studiemedarbejder med flair for kundeservice

Studiemedarbejder med flair for kundeservice

15
jun
2016
Anne-Kathrine Utzon
Brænder du for et studiejob med fokus på kundeservice? Så er du måske den studiemedarbejder, vi søger.
15
jun
2016
Anne-Kathrine Utzon

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med din bacheloruddannelse, og vi forventer, at du har flair for kundeservice og er en god formidler både mundtligt og skriftligt. Som person er du tilpasningsdygtig, ansvarsfuld, og struktureret, og derudover har du en naturlig interesse for at hjælpe folk og yde service på et højt niveau. Vi ser gerne, at dine engelskkundskaber er på et højt niveau, da der vil forekomme en del korrespondance med internationale kunder.

Du er fleksibel i forhold til arbejdstider, som primært ligger i tidsrummet 08:30-17:00. Arbejdstiden ligger på 15 til 25 timer pr. uge alt efter dine ønsker og vores behov. Der tages højde for eksamensperioder, alt imens der også kan forekomme perioder med spidsbelastning på jobbet, som kræver længere arbejdsdage.

Opgaverne består af:

  • Kontakt med kunder og samarbejdspartnere pr. telefon og mail i Danmark samt en række andre lande
  • Drifts- og administrative opgaver i vores eget CMS-system
  • Diverse ad hoc og praktiske opgaver


Om Lokalebasen.dk

Lokalebasen.dk, der i udlandet hedder MatchOffice, er en online platform, der formidler erhvervslokaler i mere end 120 lande. Vi er en lille innovativ virksomhed, der fokuserer meget på forretningsudvikling og vækst, både i nye lande, men også med nye forretningsmuligheder. 

Vi holder til på Østerbro med ca. 30 ansatte. 

Omkring halvdelen af vores medarbejdere er studiemedarbejdere, så du vil sidde med en del ligesindede og hjælpes ad.


For yderligere oplysninger kontakt Frederikke Ravn Wigen på frw@lokalebasen.dk / 3945 8554. Ansøgninger sendes til frw@lokalebasen.dk og vil løbende blive behandlet. 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo