Top 8 vildeste kontorudsigter i Storkøbenhavn

Top 8 vildeste kontorudsigter i Storkøbenhavn

08
feb
2017
Anne-Kathrine Utzon
Se otte eminente storkøbenhavnske kontorudsigter, der bl.a. byder på brusende hav, farvestrålende tagtoppe, skyline og forbipasserende krydstogsskibe.
08
feb
2017
Anne-Kathrine Utzon



Byline AK


En god udsigt har til hver en tid gjort kontorlejemål mere eftertragtede, da lejere kan få energi og finde inspiration ude i horisonten. Og samtidig kan store panoramavinduer med en smuk vue måske endda mindske følelsen af at være 'indelukket' i en bygning...

NINEtoFIVE har her taget et udpluk af de otte smukkeste storkøbenhavnske udsiger fra kontorlejemål, der netop nu optræder på Lokalebasen.dk. 

 

Midtermolens moderne kontorhus

Arbejd helt tæt på Københavns populære havnemiljø med vand, der bruser og bølger sig lige uden for vinduet...

På det flydende Østerbro – også kaldet Midtermolen - der deler havnebassinet i to, finder du ledige kontorlokaler, der gennem kolossale panoramavinduer giver en eminent udsigt ud over havet, Langelinie Lystbådehavn og de forbisejlende krydstogsskibe. Og fra tid til anden kan du måske endda vinke til Kongeskibet Dannebrog. Læs mere: Midtermolen 3. 

 

Collage1

 


 

Grønnegades 'sorte diamant' 

I det atmosfærefyldte Grønnegadekvarter i Københavns smørhul skiller en arkitektonisk bygning sig markant ud med store glasfacader og æstetiske, raffinerede detaljer. 

Det er nu muligt at slå virksomhedsrødder i den smukke bygning, der giver et formidabelt udsyn ud over Københavns farverige tagtoppe. Og fra den store tagterrasse kan man tilmed nyde sin frokost med udsigt ud over byens historiske tage. Læs mere: Grønnegade 

 

Grønnegade

 

 


Nordhavns kendte kontorsiloer

De to spektakulære kontorsiloer Portland Towers, der rager hele 59 meter op i den nye bydel Nordhavnen, er i den grad ikke designet til virksomheder med højdeskræk...

Virksomheder, der derimod ikke er blege for at finde arbejdsro i de høje kontorsiloer, kan netop nu leje sig ind i et kontorlejemål og få både en unik profilering samt en 360 graders udsigt ud over Øresund og København. Udsigten kan blandt andet iagttages og nydes fra en fælles kantine på øverste etage med panoramavinduer eller fra en udendørs panoramaterrasse. Læs mere: Portland Towers.

 

     Udsigt2

 



Arne Jacobsens Stellinghus

I den fredede ejendom Stellinghus, tegnet af den kendte arkitekt og designer Arne Jacobsen, har I netop nu også mulighed for at etablere kontor. 

Med kontorbase i hjørnebygningen får I panoramaudsigt ud over det summende by- og caféliv på Københavns ældste torv - Gammeltorv - der som samlingspunkt har det store, smukke springvand, der er et levn fra Christian 4.s tid. Læs mere: Stellinghus. 

Stellinghus 

 

  

Codanhus på Gammel Kongevej

På Frederiksbergs charmerende, levende og uofficielle hovedgade Gammel Kongevej lukker Codanhus aktuelt nye lejere ind. 

Kontoret giver en prominent udsigt ud over Københavns skyline, søerne, Øresundsforbindelsen til Sverige samt til det turistbesøgte Tycho Brahe Planetarium. Læs mere: Codanhus. 

Codanhus 

 

 

Axel Towers ved Rådhuspladsen

Med sine fem sammensatte tårne med æstetiske detaljer står Axel Towers som et arkitektonisk højdepunkt i København.  

Den markante bygning med sin karakteristiske kobberpryddet facade byder nu velkommen til nye lejere, der vil kunne nyde et vue af byens absolutte centrum gennem store panoramavinduer, der snor sig hele vejen op ad tårnene. Læs mere: Axel Towers.

      Axel Towers

 



Sydhavnens fashionable kontorhus

På Frederikskaj kan I nu få kontor i Sydhavnens nye, moderne og effektive flerbrugerhus, der rummer moderne fælles faciliteter, en central beliggenhed og ikke mindst en inspirerende udsigt ud over havnemiljøet, Sluseholmen og Teglholmen. Læs mere: Sydhavnens nye flerbrugerhus.

 Kontor på Amager 

 

 

 

Serviceret kontordomicil på Strandvejen 

Blot fem minutters gang fra Hellerup Station - centralt beliggende i byen ved Tuborg Havn - kan du finde fleksible kontorløsninger som indrettede privatkontorer, coworking spaces og kontorfællesskaber. 

Udsigten.. Ja, den fejler heller ikke noget. De store panoramavinduer og tagterrassen giver nemlig vue ud over Øresund og den skønne bydel, Hellerup. Læs mere: Tuborg havn.

  Axel Towers kontor 

 


Mangler I plads på kontoret, eller downsizer I og er på udkig efter et nyt kontorlejemål eller en anden type erhvervslejemål? Så kan I nemt og gratis søge blandt et bredt udvalg af erhvervslokaler til leje på Lokalebasen.dk, der internationalt går under navnet MatchOffice. 

Lokalebasen.dk er en uafhængig portal, der samler ledige kontorhoteller, kontorer, lagerlokaler samt butikslokaler.

Find dit nye kontorlokale her: Lokalebasen.dk 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo