Undersøgelse: Hæve-sænkeborde uden effekt

Undersøgelse: Hæve-sænkeborde uden effekt

13
feb
2015
Steen Uno
Frygten for helbredsproblemer som overvægt, hjertesygdomme og diabetes har i de seneste årtier fået virksomheder til at investere i hæve-sænkeborde. Men en ny forskerundersøgelse viser nu, at de ofte kostbare arbejdsborde ikke har nogen dokumenteret effekt.
13
feb
2015
Steen Uno

Indtil videre lader det sig ikke videnskabelig bevise, at de tit meget avancerede og dyrt indkøbte hæve-sænke-borde har de helbredsforebyggende fordele og effekter, som i alt fald bordfabrikanterne selv beskriver.

Det konkluderer en nylig offentliggjort forskerundersøgelse fra den internationalt anerkendte, afhængige non-profit organisation The Cochrane Library.

Undersøgelsen sammenholder resultaterne fra en serie forskellige studier, at pointerer, at beviserne for, at hæve-sænkeborde nu også er i stand til at reducere antallet af stillesiddende minutter på kontorarbejdspladsen vurderes af meget lav kvalitet.


Fem gode råd

"Vi må konkludere, at vi pånuværende tidspunkt ikke kan finde tilstrækkelige videnskabeligt kvalitative beviser for, i hvilket omfang hæve-sænkebordene er i stand til at reducere de stillesiddende minutter på kontoret.

Der er behov for yderligere forskning af højere og lødigere kvalitet, før det vil være muligt at vurdere bordenes effektivitet.Der er mange undersøgelser i gang i øjeblikket, og resultaterne af disse kan meget vel formå at ændre vores aktuelle konklusioner," tilføjer forskerne dog.

Fysioterapeuter anbefaler, at et hæve-sænke-bord bør bruges så hyppigt som helst en gang i timen og giver disse fem tips:

• Stil dig med rank ryg ed ligevægt på begge ben.
• Hvil dine underarme på bordpladen - overarmene skal hænge løst ned langs kroppen, så skuldrene afslappes.
• Arbejd med mus/tastatur tættest mulig på kroppen, så du aflaster nakke, skuldre og arme.
• Undgå at stå med overstrakte knæ.
• Pas på, at du ikke hviler på det ene ben - det kan påvirke ledstillingen fra ankel og hele vejen op til issen.

 

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo