Verdens bedste kontorbygning tager form

Verdens bedste kontorbygning tager form

05
feb
2016
Steen Uno
Som sit sidste store projekt før sin død lancerede Apple-medstifter Steve Jobs IT-gigantens ny futuristiske HQ, ´verdens bedste kontorbygning´, i Cupertino, Silicon Valley. Fotodroner afslører, at ´rumskibet´ nu er ved at tage form.
05
feb
2016
Steen Uno



 

Umiddelbart før sin død i oktober 2011 fremlagde Steve Jobs selv planerne for computergigantens nye futuriske kontor-HQ på en gigantisk grund i Apple-hjembyen Cupertino i Californien.

´Verdens bedste kontorhus´ med plads til 13.000 Apple-medarbejdere forventes færdig ved udgangen af 2017, og fotodroner har netop afsløret, hvor langt byggeriet af det kæmpemæssige, fascinerende kontor-´rumskib´ er fremme lige nu og her.

Campus 2 kommer til at rumme 260.129 kontor-kvadratmeter fordelt på fire etager med glasfacader og tagkonstruktioner, der giver max. dagslys i gigantbygningens mange arbejds-, møde- samt øvrige open spaces.

Begge sider af Apples fremtidige virksomhedsdomicil beklædes med kæmpestore buede glasruder, så medar-bejderne kan kigge ind i haven, der blandt andet skal beplantes med en stor abrikoslund, eller ud i landskabet.


Energi- og klimaoptimeret

Et stort spektakulært auditorium med plads til 1.000 gæster vil fremover huse alle Apple´s store events samt eksponere verdenskoncernens fremtidige produkter.

Hele 80 procent af Campus 2 vil blive grønt rum med 7.000 fortrinsvis nyplantede træer. Apple´s kontorhus vil selvsagt blive selvforsynende og fungere på 100% vedvarende energi i form af solenergi og biobrændstoffer.

 

"Vi har i stor udstrækning valgt tørketolerante, amerikanske planter, der er i stand til at opsuge selv meget store mængder nedbør, der kan falde som følge af fremtidige klimaforandringer," siger Apple´s ejendomsdirektør Dan Whisenhunt.

Det nordlige Californiens milde lune klima muliggør et naturligt ventilationssystem, der bl.a. vil tillade alene hovedbygningen at kunne fungere uden aircondition eller varme tre fjerdedele af året.


Pris 33 mia. kr.

Inden for murene kan medarbejderne bruge en af de 1.000 cykler til at suse rundt på campus og kontorgange, ligesom kilometervis af specialdesignede jogging- og cykelstier vil stå til deres rådighed udenfor.

De ansattes biler skal fortrinsvis parkeres underground på Apple-kontorhusets 11.000 p-pladser. Her såvel som på de udendørs parkeringspladser installeres min. 300 opladningsstationer til el-biler.

Apple har vurderet, at Campus 2 vil komme il at stå IT-mastodonten i ca. fem mia. dollars - eller godt 33 mia. danske kroner .... ●

 

Se mere her om ´Verdens bedste kontorbygnming´ Campus 2:
Apple Campus 2: Drone flyover footage, February 2016

16 incredible facts about Apple's new ´spaceship´ campus
Lokalebasen.dk: Find ledige, meget STORE danske kontorlejemål 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo