




100% gratis og uforpligtende
100% gratis og uforpligtende
SÆLGES: Gennemlyst og præsentabel erhvervsandel med markant facade – tæt ved Ryparken Station
109 m² erhvervsandel med stort åbent forlokale, glasvægge, to toiletter og højt til loftet – perfekt til showroom, kontor eller investering.
Velkommen til Lyngbyvej 89, st. th. – en lys og veldisponeret erhvervsandel med en eksponering, der ikke er til at overse. Med sin placering direkte ud mod Lyngbyvej – én af byens centrale indfaldsveje – får du her en synlig og lettilgængelig base med hurtig forbindelse til hele hovedstadsområdet.
Andelen består af ét stort og åbent forrum med brede facadevinduer, der sikrer optimalt dagslys. Her er højt til loftet, epoxybelagt gulv og kassettelofter med indbyggede spots, som sammen giver rummet en stilren og professionel fremtoning.
Fra forlokalet fører tre trin op til et stort baglokale, der er adskilt med glasvæg og rummer både arbejdsplads, mindre tekøkken og ét af andelens to toiletter. Hertil kommer endnu et mindre baglokale og et toilet nummer to – oplagt til personale eller kunder.
EGNET TIL BÅDE EGET BRUG OG INVESTERING
Andelen er ideel som showroom, klinik, kontor eller kombineret brug, men egner sig lige så godt som investering. Lokalet fremstår i pæn stand og er nemt at tage i brug.
Med sin placering mellem Østerbro, Hellerup og Nørrebro er området oplagt for virksomheder med behov for høj tilgængelighed og central beliggenhed i hovedstadsområdet.
EJENDOMMEN
Ejendommen er opført i 1918 og fremstår med klassisk rødstensfacade og lys, pudset facade i stueetagen. Den fremstår velholdt og harmonisk, og forlokalets store facadevinduer skaber maksimal synlighed ud mod Lyngbyvej.
Vil du etablere din forretning centralt og synligt i København – eller leder du efter en investering med potentiale, så kontakt os i dag.
Kontaktoplysninger


Værelsestyper
Spisefaciliteter
Kontorfunktioner
Sikkerhed
Har du ikke fundet dit ønskede lokale?
Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.
Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.
Siden med dine favoritter til salg er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.