




100% gratis og uforpligtende
100% gratis og uforpligtende
Smuk boligudlejningsejendom i ambassadekvarter
Ejendommen
Ejendommen er beliggende på Lundevangsvej 12 i Hellerups eksklusive ambassadekvarter. Ejendommen er oprindelig opført i 1907 i mursten og med et tegltag fra 1997 (med isoleret undertag).
Grunden på 1.087 m² indrammer ejendommen med en idyllisk have, grønne plæner, rhododendron og et storslået kastanjetræ, der fuldender helhedsindtrykket.
Der er i den grad tale om en fantastisk perle, der fremstår med klassiske herskabelige detaljer, som leder tankerne i retning af adelige England. Indvendigt fremstår villaen med elegante sildebensparketgulve, store vinduespartier og smukke trædetaljer, der skaber en unik atmosfære og understøtter den klassiske stil.
Ejendommen fordeler sig på stueetage, første sal, udnyttet tagetage samt højloftet kælder med et samlet areal på 627 m². Stueetagen og kælderen har tidligere været anvendt til lægeklinik, og kælderens loftshøjde gør, at den kan inddrages i boligarealet. Med sin fordeling over flere plan er ejendommen oplagt til opdeling i selvstændige boligenheder og kan drives som en klassisk boligudlejningsejendom med flere lejemål — eller udlejes samlet som eksklusiv herskabsvilla til det øverste lejesegment. De øvrige etager fremstår i dag som en stilfuld og unik bolig.
Ejendommen er fredet og derved frigjort for at betale ejendomsskatter ligesom der er mulighed for særlige ligningsmæssige fradrag. Det er oplagt at tænke i en videreførelse af erhvervsaktiviteter eller opdeling af ejendommen.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i Hellerup, i den del som er en del af Københavns Kommune. Området har en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger på over kr. 420.000 om året, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet.
Hellerup har desuden nogle af de højeste kvadratmeter priser i landet for boliger. Området er yderst eftertragtet pga. den kystnære beliggenhed og korte afstand til København.
I Hellerup er der ro og fred langs de mange herskabelige villaveje. Den nærliggende Strandvej har desuden en pulserende atmosfære med de mange butikker, shoppingcentret Waterfront samt cafeer, restauranter m.m.
Der er mange grønne områder ligesom Hellerup Havn tilbyder havneliv med bademuligheder.
Der er flere institutioner og skoler tæt på ejendommen og ganske kort til offentlig transport.
Kontaktoplysninger


Kontorfunktioner
Har du ikke fundet dit ønskede lokale?
Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.
Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.
Siden med dine favoritter til salg er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.
Siden med dine favoritter til salg er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.