




100% gratis og uforpligtende
100% gratis og uforpligtende
Herskabeligt kontor med panorama udsigt
EN EJENDOM DER EMMER AF HISTORIE
Ejendommen blev opført i 1927 som domicil for Tryg Andelsanstalt og tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe, kendt for markante nyklassicistiske bygninger i København bl.a. Absalons Kirke. Den er opført på historisk grund, der tidligere hørte under Christian 4.’s Ladegården. I dag ejes den af en af landets største pensionskasser og står som et bevaringsværdigt eksempel på, hvordan historie, kvalitet og funktionalitet kan gå hånd i hånd.
KONTOR I KLASSISKE KLÆDER
Fra ejendommens indgangsparti, omgivet af elegante arkitektoniske detaljer, bevæger man sig via den naturligt belyste opgang op til lejemålet på 2. sal. Her åbner to glasdøre ind til et eksklusivt kontor med udsigt over søerne. Det markante lysindfald møder én allerede ved indtræden og skaber en imødekommende og inspirerende atmosfære.Gennem lejemålet møder man smukt bevarede detaljer som de originale stuk og høje paneler, og under tæpperne gemmer der sig et sildebensparketgulv. Planløsningen har en harmonisk balance mellem åbne kontorlandskaber og mindre cellekontorer, hvilket giver stor fleksibilitet i indretningen.
METRO MED KORT GÅAFSTAND
Den nærliggende Forum Metro sikrer hurtig adgang til Indre By og gør det enkelt for medarbejdere at pendle med offentlig transport. Kombinationen gør området ideelt for virksomheder, der søger en central, profileret og let tilgængelig beliggenhed.
OPLEV KØBENHAVN FRA BEGGE SIDER
Ejendommen ligger i et af Københavns mest centrale og attraktive områder på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro og lige ved søerne. Området byder på en levende bystemning, et varieret erhvervsliv og kort afstand til en række kulturtilbud. Mod vest findes Frederiksbergs rolige bolig- og erhvervskvarterer, mens det mere urbane og kreative Nørrebro ligger mod øst
Kontaktoplysninger


Basic
Værelsestyper
Spisefaciliteter
Kontorfunktioner
Sikkerhed
Har du ikke fundet dit ønskede lokale?
Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.
Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.
Siden med dine favoritter lejemål er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.