6 content marketing trends for 2016

6 content marketing trends for 2016

09
feb
2016
Steen Uno
Content marketing fylder mere end nogensinde også for danske virksomheder - for deres strategier og marketing-budgetter ikke mindst. Magasinet NINEtoFIVE kigger i krystalkuglen og spejder efter nye trends for 2016.
09
feb
2016
Steen Uno


 

Trods flere bump på vejen er content marketing – altså kunsten at skabe relevant online-indhold om dit produkt skræddersyet til din målgruppe – mere populær og omsiggribende end nogensinde.

Men hvor det indtil for nylig primært drejede sig om at skabe endnu større volumen af lødigt content på sit website, er fokus i færd med at rette sig mod anderledes differentierede krav og løsninger.

Content marketing er i dag blevet et marked, hvor dine forbindelser, mangfoldigheden af dine platforme samt din evne til at netværke med et publikum på tværs af disse først som sidst definerer og skaber din succes og ROI.

I dag skal marketingfolket være endnu hurtigere til at gribe nye og endnu mere komplekse content-teknologier.

Content marketing vil i 2016 antage yderligere komplekse former og undergå forandringer, som også dit firma i konkurrencens tjeneste bør være på forkant med.

Magasinet NINEtoFIVE tager her pulsen på tendenser, der vil blive synligere og folde sig ud i 2016.


1. Indsamlet content skræddersyet til brugerne

I 2016 vil markedet se en række nye smarte softwares, som er i stand til at indsamle i millionvis af bittesmå bidder af relevant information fra medier, sociale profiler etc., stykke dem sammen og skræddersy dem til ét præcist og sammenhængende budskab.

Twitters ny Project Lightning er et eksempel på, hvordan disse nye programmer lynhurtigt kan indsamle billeder, videoer, indlæg osv. og generere individuelle nyheder, historier, budskaber og andre skræddersyede features.


2. Algoritmer frem for journalister

I årene frem vil artikler skrevet af robotter alias journalistiske algoritmer i stigende omfang vinde frem. Allerede i dag er disse algoritmer i stand til at producere artikler om enkle emner, men snart vil de også kunne mestre mere avancerede opgaver.

Journalister, tekstforfattere og andre løntunge skribenter bør frygte for fremtiden. Meget snart kan de første af dem nemlig forvente at se sig erstattet af automatiske algoritmer, der tippes at ville få et gennembrud i 2016.



3. Sociale medier versus aviser og blade

I maj lancerede Facebook sin ny feature Instant Articles, hvor man lynhurtigt kan læse hele nyhedsartikler uden at loade en ekstern hjemmeside. LinkedIn oprustede sin Pulse-feature til at være verdens første skræddersyede business-´avis´.

I fortsættelsen kan de sociale medier forventes at ville udvikle og tilbyde markedet endnu flere muligheder for spredning af publikationer - blandt flere meldes Google på trapperne med sin egen version til publikation.


4. Content med udløbsdato

Tendenser viser, at eksklusivt content med defineret udløbsdato vil blive et hyppigere fænomen i fremtiden. Snapchat med over 100 millioner daglige brugere har lagt kimen til denne ny marketing-model, der ikke mindst retter sig mod de yngre forbruger-generationer.

Dynamikken og det hurtige tempo i det ny markedsførings-medium har fanget det unge forbrugersegment, og nye Snapchat-inspirerede kommunikations-modeller meldes under udvikling og spåes at indtage markedet ganske snart.



5. (Endnu) flere visuelle medier

Det trådløse univers med fortsat øgede internet-hastigheder vil fortsætte sin grænseløse udvikling og stimulere brugernes adgang samt motivation til at lade sig informere og underholde af stadig mere avancerede billed-, video-, infografik-indslag m.v. på de mobile platforme.

Brugerne vænnes i disse år til nye visuelle former for indhold og vil i 2016 øge efterspørgslen på endnu hurtigere og stadig mere direkte måder at visualisere content på.


6. Det responsive design regerer 

Med på verdensplan snart fire milliarder aktører på de mobile platforme har virksomheder al mulig god grund til at målrette endnu flere ressourcer i deres marketing-strategier til responsive designs, embedded´e videoer etc..

I 2016 vil alverdens marketingbudgetter derfor mere end nogensinde rette ind efter markedets nyeste trends og muligheder for at differentiere sig og konkurrere på responsive designs og websites. ●


Læs mere her om content marketing 2016:
10 Content Marketing Trends To Help You Budget For 2016
CMI Releases its Annual Content Marketing Survey for 2016
Best Content Marketing Tools for your 2016 Content Marketing Strategy

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo