Åbne kontormiljøer øger risiko for mobning blandt medarbejdere

Åbne kontormiljøer øger risiko for mobning blandt medarbejdere

16
jun
2026
Steen Uno
Store åbne kontormiljøer rummer større risiko for mobning sammenlignet med arbejdspladser, hvor medarbejderne sidder i eget kontor eller sammen med få kolleger, viser forskningsrapport fra svenske Linköpings Universitet.
16
jun
2026
Steen Uno

  

       


                         

   

  

                                                                                            NYHED! Nu kan du høre artiklen som podcast


Åbne kontormiljøer designes til at optimere arbejdsrummet og til at fremme samarbejde blandt de ansatte, men kan - i effektivitetens tjeneste - samtidig reducere privatlivets fred og skade medarbejdernes sundhed og velvære.

Kontorlandskabet øger distraktioner og afbrydelser, samtidig med at det begrænser privatlivets fred i forbindelse med opgaver og samtaler, og manglen på privatsfære kan bidrage til mobning på arbejdspladsen.

Det viser et svensk forskningsresultat fra Linköpings Universitet baseret på en undersøgelse af 3.300 tilfældigt udvalgte fagfolk i Sverige.

Undersøgelsen fastslår, at tæthed og trængsel i åbne kontorer kan udløse følelsesmæssige reaktioner og interpersonelle spændinger. Især afbrydelser, distraktioner og indtrængen kan påvirke medarbejderens holdning og give gnidninger. 


Negativ følgevirkning

"Øget mobning er en betydelig negativ konsekvens af, hvordan vi vælger at organisere arbejdspladsen. Det er vigtigt at fremhæve, fordi emnet ikke tidligere har været undersøgt," siger Michael Rosander, professor ved Institut for Psykologi på Linköpings Universitet.

Hans forskerteam definerer mobning på arbejdspladsen som "systematisk og langvarig eksponering for negativ adfærd fra kolleger og/eller overordnede, hvor evnen til at stoppe eller afværge behandlingen gradvist mindskes".





Tæthed og trængsel i åbne kontorer kan udløse følelsesmæssige reaktioner samt
 interpersonelle spændinger. Afbrydelser, distraktioner og indtrængen kan påvirke
medarbejderens holdning og give gnidninger.                                 Fotos: StockCake        


 

30% af de interviewede, som til daglig udførte en eller anden form for kontorarbejde, angav, at de arbejdede i et traditionelt åbent kontormiljø uden mulighed for at kunne trække sig tilbage.

13% arbejdede i såkaldte aktivitetsbaserede kontorer, hvor man sidder i et åbent kontormiljø noget af tiden, men også har særlige rum til arbejdsopgaver, der kræver fred og ro. De øvrige havde eget kontor eller delte det med få kolleger.


Håndtér konflikten

Den svenske undersøgelse formulerer hypotesen, at det i traditionelle åbne kontormiljøer er lettere at bemærke andre menneskers mangler og blive irriteret over dem.

Hvis nogen tager sig selv i at reagere mod en kollegas adfærd, og der ikke er klare regler for, hvordan man håndterer dette, er der en risiko for, at det udvikler sig til mobning. Den mobbede person har heller ingen steder at søge hen.





For arbejdsgivere, der har, eller planlægger at indføre, åbne kontormiljøer, er der
nogle ting at lære. For det første skal man være forberedt på at håndtere irritation
og konflikter, før de bliver for store.



For arbejdsgivere, der har, eller planlægger at indføre, åbne kontormiljøer, er der nogle ting at lære. For det første skal de være forberedt på at kunne håndtere irritation og konflikter, før de bliver for store.

For det andet er det vigtigt at råde over rum, hvor medarbejdere kan trække sig tilbage og arbejde uforstyrret. Personer med lignende behov og opgaver kan også placeres ved siden af ​​hinanden for at reducere risikoen for forstyrrelser.


Social rust

Return-to-office bevægelsen har afsløret en vis "social rust" på mange arbejdspladser, fordi kontorfolk, der har arbejdet remote eller hybrid i flere år, har brug for at genoptræne, hvordan man agerer i tæt face-to-face kommunikation.

"Virkningerne af nedlukninger og COVID-19 har forårsaget, at en række af vores social-professionelle adfærdsmønstre er gået lidt tabt," siger Brianna Cattanach, national leder af strategi og levering af mental sundhed hos det australske forsikringsselskab Allianz.





Return-to-office har afsløret en vis "social rust" på adskillige arbejdspladser, fordi
kontorfolk, der har arbejdet remote eller hybrid i flere år, nu har brug for at genop-
træne, hvordan man agerer i tæt face-to-face kommunikation.



"Når vi overvejende interagerer i et onlineforum med mails og den slags, ser det meget anderledes ud end den måde, man bør opføre sig på, når man er fysisk til stede sammen med nogen, og når man deltager i møder som gruppe."

I takt med at virksomheder håndhæver eller opfordrer til flere dage med fysisk fremmøde, blotlægges disse huller i sociale og professionelle normer. Der er klart nogle professionelle adfærdsstandarder, som skal justeres nu, hvor vi igen begynder at arbejde fysisk sammen," tilføjer Brianna Cattanach.  ●

 
 

Læs mere her:
Acas.org.uk: Bullying at work - what bullying is
Liu.se: Ökad risk för mobbning i öppna kontorslandskap
News-medical.net: Open-plan office layouts linked to higher bullying risk
Hcamag.com: Workplace bullying claims surge as return‑to‑office strains bite

 

 



 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies anvendes med henblik på at hjemmesiden fungerer optimalt, til at huske foretrukne indstillinger, at måle trafik/konverteringer samt at målrette relevant markedsføring.