Celebert multibrugerhus med Øresunds-udsigt og superlogistik

Celebert multibrugerhus med Øresunds-udsigt og superlogistik

08
mar
2017
Steen Uno
Efter en vellykket ombygning er den kendte, historiske erhvervsejendom på Hedegaardsvej - Danmarks første kontorbygning med atrium - nu i fuld gang med at folde sig spektakulært ud som Business Centre Øresund.
08
mar
2017
Steen Uno

 

 

 

 

 

I en årrække tjente PLH Arkitekternes iøjnefaldende kontorkompleks fra 1990 som SAS´ danske hovedkontor - med en 100 meter lang gade og tøndehvælvet glastag, der sikrer lys, liv og fællesskabsfølelse i hverdagen, som arkitektur-anmeldere dengang berømmede.

I dag er den historiske kontorejendom genopstået i ny moderne ham som flerbrugerhuset Business Centre Øresund blot et stenkast fra Amager Strandpark, Kastrup Fort og Femørens metrostation.

Med sin placering en god kilometer fra lufthavnen, motorvejen, kun 10 minutter fra Københavns Centrum og med en strålende panoramaudsigt over Øresund er beliggenheden uundgåelig et indiskutabelt nøgleord for businesscentrets over 1.200 daglige brugere, gæster m.fl..

"Vi overtog et fint, men godt brugt kontorhus med snesevis af de i dag forældede cellekontorer - det hele trængte til den opdatering, som vi nu har givet vores nye spændende, topmoderne multibrugerhus," siger ejendomsmægler og valuar Thomas Gottlieb, CBRE Denmark.


Lækkert kontormiljø

Post Nord var hurtig til at se mulighederne i det velbeliggende, nyrenoverede kontorhus og rykkede i 2015 fra sit mangeårige domicil ved Hovedbanegården ind på knap halvdelen af de 25.000 indbydende kvadratmeter i Kastrup.

Senest har den danske afdeling af den store internationale contact centre-koncern Teleperformance i februar flyttet ind i Business Centre Øresund, der desuden tæller kendte virksomheder som Essilor Danmark, Svedklinikken, Sysmex Nordic samt Meyers Køkken, der også driver kontorhusets lyse kantine og kan levere op til 6.000 kuverter om dagen.

 

Jan Nordhøj

"Vi har set vores snit til at indrette et nyt lækkert kontormiljø helt fra scratch - med
bl.a. en uhyre kreativt indrettet afdeling for en af vores store internationale kunder,"
siger Jan Nordhøj, CEO hos Teleperformance Denmark.

 

"Bedre indeklima var længe et uhyre presserende ønske fra vores 100 medarbejdere. Det har vi nu fundet og fået her på Hedegaardsvej - og endda til yderst fordelagtige kvadratmeterpriser sammenlignet med vores tidligere lejemål," siger Teleperformance Denmark-direktør Jan Nordhøj.

"Vi så det samtidig som en velkommen chance for at indrette et nyt frisk lækkert kontormiljø helt fra scratch med den rigtige indretning i et åbent kontorlandskab, de mest hensigtsmæssige arbejdsstationer og møbelgrupper, møderum og meget mere.

Herudover var det også et vægtigt argument, at vores mange pendlende svenske medarbejdere faktisk sparer helt op til 40-60 minutter i transport efter indførelsen af den aktuelle grænsekontrol i lufthavnen," tilføjer Jan Nordhøj.


Tæt på det hele

Pensionsselskabet PFA og Thylander Gruppen overtog i 2014 en række SAS-ejendomme på Amager heriblandt den historiske kontorbygning på Hedegaardsvej, der rummede oplagt potentiale til at kunne genopstå som ikke mindst logistisk eftertragtet multibruger-kontorhus.

"Der er lagt vægt på at skabe et opdateret, attraktivt kontorhus med et eksklusivt professionelt arbejdsmiljø målrettet dagens moderne virksomhed og dens mange dygtige og kræsne medarbejdere," siger Thomas Gottlieb, CBRE.

 

Øresund Business Center

I 2014 forlod SAS for sidste gang sit gamle kontorhovedkvarter på Hedegaardsvej,
der efter et gennemgribende ´facelift´ i dag byder sig til som det nye og attraktive
multibrugerhus Business Centre Øresund.

 

"Det er lykkedes. Business Centre Øresund præsenterer sig i dag som et levende kontorhus af meget høj kvalitet tæt på snart sagt det hele og med fantastisk mange udviklings-muligheder for både mindre og større firmaer.

De mange daglige gæster bydes velkommen af husets fælles bemandede reception og serviceres af et topmoderne mødecenter og en hel række andre faciliteter incl. meget fine p-muligheder - det hele beliggende i et spændende erhvervsvenligt område, hvor der virkelig sker en hel masse ting.

Blandt andet er her i området indtil flere nye hoteller på vej til at skyde op, Ferrings store biofarmaceutisk virksomhed flytter om kort tid fra Ørestad til det ny erhvervskvarter ved Den Blå Planet, og på nabogrunden ligger et spændende BIG og Høpfner-projekt og ´sover´," tilføjer Thomas Gottlieb.


Succesfuld landing

Med Teleperformance Nordic´s indtog i den østlige Øresunds-ende af den 220 m lange kontorejendom nærmer SAS´ gamle hovedsæde på Hedegaardsvej 88 sig nu igen full booking.

Vi har endnu nogle få ledige arealer i Business Centre Øresund med kontorlejemål fra 500 m², men vi sigter efter fuld udlejning i løbet af ganske kort tid," siger Thomas Gottlieb. ● 

                                                                                                                                                             

Øresund Business Center

"Vi overtog en slidt ældre dame, der virkelig trængte til opdatering, og den har vi virkelig givet hende,"
siger ejendomsmægler og valuar hos CBRE Denmark, Thomas Gottlieb, der på rekordtid nærmer sig
næsten ´full booking´.

 

 

Læs mere her:
Lokalebasen.dk: Lej kontorer i Business Centre Øresund 
Cbre.dk: Levende flerbrugerhus ved metro & strandpark
Finans.dk: Posten flytter til Amager

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo