Det grønne kontor booster effektiviteten

Det grønne kontor booster effektiviteten

05
sep
2014
Steen Uno
Kontorer med grønne planter gør personale gladere og øger produktiviteten med op til 15 procent. Det viser en ny undersøgelse foretaget af en forsker ved et australsk universitet og som er første af sin art til at analysere langsigtede virkninger af grønne planter i moderne kontormiljøer.
05
sep
2014
Steen Uno

“Efter “Firmaers investeringer i grønne kontorer synes at kunne lønne sig i form af optimeret livskvalitet og øget produktivitet hos kontorets ansatte,” siger Alex Haslam, professor ved det australske Queensland University. (arkivfoto)

 

Naturens grønne blade trumfer alverdens LEAN-processer:

Grønt kontor giver energi ved skrivebordet

 

Af Steen Uno

Kontorer med grønne planter gør personale gladere og øger produktiviteten med op til 15 procent. Det viser en ny undersøgelse foretaget af en forsker ved et australsk universitet og som er første af sin art til at analysere langsigtede virkninger af grønne planter i moderne kontormiljøer.“Det gavner tydeligvis arbejdspladsen, at man henter naturen ind i kontorlokalerne. Atmosfæren bliver behageligere, mere komfortabel og profitabel.

En af forklaringerne blandt flere er, at det grønne kontor kommunikerer til medarbejderne, at arbejdsgiveren tænker på deres trivsel og velfærd og gør noget aktivt for begge dele."

Sådan konkluderer Alex Haslam, der er professor ved det australske Queensland-universitets Institut for Psykologi.

Han understreger, at det grønne kontor kan være med til at opmuntre dets brugere til at være mere fysisk, mentalt og følelsesmæssigt engageret i deres arbejdsprocesser.

“Ansatte i LEAN-optimerede kontormiljøer oplevede øget niveauer af trivsel og lykke, når de skiftede til grønne kontoromgivelser, hvilket igen kunne aflæses i en mere effektiv arbejdsindsats.”

Grønne kontorer lønner sig

Tilsvarende konklusioner er andre forskerhold fra universiteterne i Cardiff, Exeter og hollandske Groningen nået frem til ved at undersøge, hvilke effekter det ´LEAN´ kontra ´Green´ optimerede kontorlokale har på de involverede medarbejdere.

Over to måneder overvågede forskerne personalers produktivitet, og kontormedarbejderne blev interviewet om deres fornemmelse af ​​luftkvalitet, koncentration og samlet tilfredshed på arbejdspladsen.

“Også her erklærede de ansatte sig mere tilfreds med deres arbejdsplads og følte større koncentration ved skrivebordet samt en bedre oplevelse af luftkvaliteten i kontoret med grønne planter.

Resultaterne tyder kort sagt på, at investeringer i grønne kontorer lønner sig i form af optimeret livskvalitet og produktivitet blandt kontorets brugere," siger professor Alex Haslam.

Ekstra livskvalitet hos Lokalebasen

Hos Lokalbasen.dk på Østerbro føler adm. direktør Jakob Dalhoff ingen grund til at betvivle den australske professors ord og konklusion.

“Professorens pointer er helt sikkert meget interessante og så absolut helt i tråd med vores egne ganske uvidenskabelige iagttagelser og fornemmelser her på stedet.

På Lokalebasen føler vi helt klart, at vi har fået masser af ekstra livs- og arbejdskvalitet ind i vores lokaler, siden vi i juli flyttede ind i vores nye kontorer her i Æbeløgade, hvor vi har fået ØsterGros citylandbrug med høns, bistader og det hele oppe på vores bygnings åbne tagterrasse."

Læs mere her om forskerundersøgelserne af det grønne kontor: Leafy-green better than lean

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo