Dynamisk networking og videndeling i Østerbros gamle chokoladefabrik

Dynamisk networking og videndeling i Østerbros gamle chokoladefabrik

01
aug
2017
Steen Uno
Gennem et århundrede var Galle & Jessens gamle chokoladefabrik ved Vibenshus Runddel blandt Østerbros mest kendte bygninger - i dag lokker det gennemrenoverede Vibenshuset med topmoderne kontorlokaler, godt netværkssamarbejde og snart også metro lige til døren.
01
aug
2017
Steen Uno

 

 

 

 

 

På dørtrinnet til Lyngbyvej gjorde Galle & Jessens legendariske neonfrøer i adskillige årtier skorstenen til bydelens populæreste og den store chokoladefabrik til Østerbros populære, genkendelige vartegn og byport.

Her var det, at Galle & Jessen tilbage i 1933 lancerede sin kendte Gajol lakridspastil og siden også en lang række andre danske chokolade- og lakridsprodukter.

Toms overtog konfekturefabrikken i 1971 og forsatte en del af sin chokoladeproduktion på Lyngbyvej frem til 1998, hvor fabriksbygningerne blev solgt.

I dag er Vibenshuset forvandlet til et moderne flerbrugerhus og tilbyder et dynamisk kontorfællesskab med netværk, synergi og videndeling for foreløbig 17 virksomheder med cirka 400 ansatte - med plads til ca. 400 andre fremtidige arbejdsstationer.


Ny dynamik

"Topdanmark, der ejer ejendommen, har moderniseret bygninger og lokaler til en spændende kombination af den gamle fabrik og nybyggeriet fra 2001. På den måde er Vibenshuset blevet en enestående bygning, der summer af dynamik og arbejdsfællesskab og med gode muligheder for at netværke i dagligdagen.

Renoveringen har banet vejen for en stribe udlejninger, selv om hovedstaden fortsat har mange tomme kontorer," siger Lars Westall, associeret partner hos mæglerfirmaet Lintrup & Norgart.

 



På dørtrinnet til Lyngbyvej har Vibenshuset forvandlet sig til et moderne, dynamisk
kontorfællesskab i Galle & Jessens gamle, men i dag totalrenoverede chokoladefabrik.

 

I dele af det ny Vibenshuset, der består af i alt otte bygninger, kan man den dag i dag stadig svagt fornemme duften af lakrids.

Kontorhusets nye virksomheder har i vid udstrækning haft mulighed for selv at skræddersy den ruminddeling og det miljø, som passer præcis til deres individuelle behov.


Metro til døren

Blandt Vibenshusets nye lejere er konsulentvirksomheden Abakion, der blandt andet hjælper virksomheder og organisationer med at digitalisere deres forretningsprocesserer.

”Vi boede i forvejen på Østerbro i mere traditionelle lokaler og havde brug for mere plads. Det er samtidig vigtigt for os, at arbejdsstedet er attraktivt, så vi kan tiltrække og fastholde medarbejdere.

Vi har fået et kraftigt løft, fordi vi har adgang til en række faciliteter, som vi med 70 ansatte ikke kunne have, hvis vi boede for os selv. Huset holder løbende arrangementer på tværs af firmaerne, og vi har fået en ny kunde blandt de andre her i ejendommen,” siger adm. direktør og medejer Kenneth Kryger Gram.

 



"Vi har fået et kraftigt løft, fordi vi har adgang til en række faciliteter, som vi med
70 ansatte ikke kunne have, hvis vi boede for os selv," siger Kenneth Kryger Gram,
CEO hos Abakion.

 

Abakion og husets øvrige brugere har bl.a. adgang til et stort moderne auditorium, en skøn gårdhave - og fra juli 2019 også til den ny Metrolinje Cityringen, som får station blot 50 meter fra indgangen.

Vibenshuset passeres hver dag af små 100.000 trafikanter. Fra de højest beliggende kontorer kan medarbejderne nyde et panoramavue ind over Fælledparken til Københavns skyline, og i klart vejr kan de se over Øresund til Sverige.


Uden frøer

Netop de mange fælles faciliteter er en af Vibenhusets helt store styrker, pointerer Lars Westall:

"Vibenshuset har højt til loftet og giver sine brugere mulighed for at fokusere 100 procent på at drive virksomhed, fordi de bliver serviceret på alle ledder og kanter - med personalerestaurant, reception, kaffebar, fitness, gårdhave, auditorium, konferencecenter, mødelokaler, mange p-pladser og jævnlige netværksarrangementer.”

Efter Galle & Jessen, Toms, Mærsk Data og IBM er Vibenshuset i dag fuld gang med at manifestere en ny moderne virksomheds-generation og give Østerbros historiske fabriksklenodie en spændende revival - uden chokolade- og neonfrøer ... ●                                                                                                                                                              


  

 

 

Læs mere her:
Lintrupnorgart.dk: Markante kontorlejemål med masser af fællesfaciliteter
Lokalebasen.dk: Fra chokoladefabrik til internationalt netværks- og kontorhus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo