Emojis som PR-værktøj - for sjov og alvor

Emojis som PR-værktøj - for sjov og alvor

04
aug
2016
Steen Uno
Et billede kan sige mere end 1.000 ord - det samme kan tidens små grafiske ´sjovere´ alias emojis, som virksomheder i stigende omfang adopterer til at kommunikere i øjenhøjde på de sociale medier med deres kunder, brugere, følgere og mange flere.
04
aug
2016
Steen Uno

   






Siden de første emojis i slutningen af 90´erne begyndte at poppe op på japanske mobiltelefoner, er smiley´en - i stadig mere avancerede forklædninger - blevet en integreret del af den moderne online kommunikation og spiller i dag en fremtrædende hovedrolle i vores daglige kommunikation på de sociale medier.

I 2011 fik de små grafiske online-´sjovere´ et første gennembrud, da Apple implementerede dem på sit iOS operativ system - og 2015 blev året, hvor emojis blev definitiv mainstream.

Dansk Sprognævn tilføjede sidste ´emoji´ i det danske sprog, og i november valgte Oxford Dictionary - efter årets veritable emoji-boom - at kåre en emoji, der græder af grin til ´Word of the year 2015´.

I de seneste år har i millionvis af små, store, større virksomheder, kendte koncerner og verdensbrands integreret nye - i dag egenudviklede - emojis som faste medspillere i deres daglige corporate online-kommunikation.


Tidens sprog

Norwegian søsatte i vinter en kampagne, der udelukkende anvendte emojis til at kommunikere flyselskabets ny rute til Las Vegas.

Og herhjermme fulgte butikskæden Tiger op ved som første danske virksomhed at lancere en gratis, selvdesignet emojis-serie til smartphones.

"Vi vil gerne bringe mennesker sammen og gøre dem glade. Det er i den ånd, vi har udviklet og designet Tiger emojis, så man kan sende sjove og anderledes emojis til dem, man holder af - vores egen Tiger havfrue samt en masse andre sjove og skæve figurer," siger Linda Ghabain, som er social media manager hos Tiger-kæden.


 


Verdensbrandet Pepsi planlægger i løbet af sommeren at markedsføre specialdesignede emoji-dåser og flasker i over 100 lande under navnet ´PepsiMojis´.

"Emojis er tidens sprog, men ingen har lanceret dem sådan, som Pepsi i år vil gøre med over 70 globale og lokale, unikt designede emojis på dåser, flasker og bægre over hele verden," annoncerer PepsiCo CEO Indra Nooyi.


Kreative budbringer

Sprogforskere diskuterer i dag, hvorvidt emoji´en ikke længere blot skal ses som en sjov pendant til sproget, men måske i virkeligheden snarere er i fuld gang med at udvikle sig til at blive et sprog selv.

"Emojis har samme funktion, som stemmens toner har i en telefonsamtale, og hvad fagter, toner og ansigtsudtryk bruges til i kommunikation mellem mennesker. Emojis giver folk noget, som de har manglet i deres skriftsprog i de sidste 5.500 år," siger Mitchell Stephens, professor ved NYU´s Arthur L. Carter Journalism Institute.




Og den globale marketingverden har med markant begejstring taget emojis til sig som folkeligt kommunikerende, kreative budbringere af brands, produkter og salg. 

Magasinet

Ifølge data fra det førende amerikanske markedsundersøgelses-bureau eMarketer afsender verdens p.t mere end to milliarder smartphone-brugere hver dag 41,5 mia. beskeder med seks mia. humørikoner via message-apps. 
 

 
Læs mere her om emojis som moderne branding- og PR-værktøj:
Er din næste kampagne en emoji


 

 


 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo