Flyt kontoret ud i naturen - og naturen ind i kontoret

Flyt kontoret ud i naturen - og naturen ind i kontoret

16
jun
2026
Steen Uno
Biophilic rumdesign er tidens ´big thing´, når det drejer sig om at indrette grønne, inspirerende kontormiljøer, der med naturen som centrum kan øge kontorfolks daglige trivsel, produktivitet, mentale wellbeing og sundhed.
16
jun
2026
Steen Uno

  

       


                         

   

  

                                                                                            NYHED! Nu kan du høre artiklen som podcast


Midsommeren står for døren - kontorfolks længsel efter outdoor-muligheder, at arbejde og præstere ude i den fri natur under åben himmel, er tæt på at kulminere.

Biopfilisk rumdesign er et stigende populært koncept, der fokuserer på at forene indendørs arbejdspladser med naturen for at forbedre velvære, kreativitet og medarbejdernes samlede performance.

Naturligt lys og luft, grønne områder, naturlige miljøvenlige materialer, organiske former og udsigt til natur er biofiliske hjørnesten, når det drejer sig om at skabe sunde, komfortable og inspirerende arbejdspladser.

Midt i den moderne arbejdsdags tit fremmedgørende teknologier sætter biofilisk design fokus på medarbejdernes behov for mental, fysisk og følelsesmæssig velvære gennem naturlige materialer og processer.


Naturens kraft

"Kontorarbejdet i dag har qua AI og andre nye teknologier og processer udviklet sig til et benhårdt, koncentreret load, hvor de gamle små rutineting, da man lige kunne hvile hjernen et øjeblik, er væk. Nu drejer det sig om effektivitet i højeste gear og hele tiden.

Derfor har vi kontorfolk brug for omgivelser og ting omkring os, der kan hjælpe med til at restituere os, få os til at slappe mentalt af og samle ny energi og inspiration, mens vi præsterer og løser vores arbejdsopgaver," siger Lene Becker Bang, CEO hos LAIKA Rumdesign.





Biopfilisk rumdesign er et stigende populært koncept, som fokuserer på at forbinde
indendørs arbejdsrum med naturen, og Biomorfe former skaber afveksling i de ofte
firkantede kontormiljøer.
                                              Foto: LAIKA Rumdesign & Kahoot


 

"Biophilic design reduceres ofte til lidt planter i hjørnerne, måske en grøn væg i receptionen, men biophilia er en vigitg strategisk tilgang til at forme rum, så de understøtter vores evne til at sanse, restituere, fokusere og orientere os intuitivt i omgivelserne.

Biophilia tager afsæt i den enkle erkendelse, at når vi fjerner os fra naturen, fjerner vi os også fra nogle af de betingelser, mennesker fungerer bedst under,

Jeg bruger ofte Kellogg´s gamle salgsslogan "Har du glemt hvor godt det smager?", når jeg taler om biofilisk design. Vi ved jo udmærket, hvordan vi inderst inde stortrives med naturlige omgivelser og organiske ting og former omkring os," tilføjer Lene Becker Bang.


Øger kreativitet

LAIKA har i de seneste år sat øget fokus på sine virksomhedskunders muligheder for at indrette deres kontormiljøer med biofilisk designs, der giver bedre forudsætninger for koncentration, ro og nærvær og i sidste ende for mere kvalificerede kommunikation, bedre beslutninger og højere produktivitet.

Forskningsstudier viser, at naturlige omgivelser mindsker stress og sænker kroppens kortisol-niveau med op til 16%, og naturlige elementer hjælper hjernen til at restituere og genetablere fokus.

Ophold i naturmiljøer kan forbedre kreativ problemløsning med op til 50%, og medarbejdere med naturlige elementer omkring sig på arbejdspladsen rapporterer 13% højere velvære og 8% højere produktivitet.





"Først som sidst skal vi bringe naturen direkte i spil som en aktiv kvalitet i rummet -
dagslys, beplantning, luft, lyd og vand iscenesættes, så det ikke kun er til stede, men
o
pleves," siger Lene Becker Bang, CEO hos LAIKA Rumdesign.       
                                                                                                             Foto: LAIKA Rumdesign



"Vi oplever ofte, hvordan et neutralt møderum helt kan ændre karakter, når dagslys, materialitet og udsyn bringes i spil. Pludselig opstår en kvalitet, som ikke behøver forklaring.

Det bliver et rum, man har lyst til at blive i - ikke fordi nogen har sagt det, men fordi kroppen allerede har forstået det," siger Lene Becker Bang.


Sæt naturen i spil

LAIKA Rumdesign baserer sin tilgang til biofilisk indretning af virksomheders kontorlokaler og miljøer individuelt, men på en række gennemgående fokuspunkter. 

Først som sidst skal naturen bringes direkte i spil som en aktiv kvalitet i rummet: Dagslys, lysets bevægelse gennem rummet, beplantning, skygger fra planter, adgang til udeområder.





Ikke alle arbejdspladser har muligheder for eller midler til at skabe en hel "regnskov"
i deres rum, men mindre kan også gøre det: Organiske former, lyse og transparente
gardiner, tæpper, der har andre former end de firkantede.                 
 Foto: StockCake



"Biofilisk design er ikke bare en "synsning", men grundig og solid forskning, jeg refererer til - det er en strategisk måde at italesætte mennesket i rummet på, give dem lyst til at blive og trives på kontoret - hver dag.

Ikke alle arbejdspladser har muligheder for eller midler til at placere en hel "regnskov" i deres rum, men mindre kan også gøre det: Organiske former, lette, lyse transparente gardiner, tæpper, der bølger eller har andre former end firkantede.

Naturens egne materialer som træ og sten, organiske former, taktile overflader, mønstre inspireret af naturens strukturer skaber sanselig genkendelighed i arbejdsrummets atmosfære og stemning," siger Lene Becker Bang.  ●
 

 

                                    
                                    

                                    


                                    


                                    

 

 

Læs mere her:
Laika-rumdesign.dk: Skal vi flytte kontoret ud i skoven

Coel.co.uk: Biophilia - nature’s influence on office design
Freeofficefinder.com: What is a biophilic office design - a detailed guide
Journalofbiophilicdesign.com: A biophilic reinvention of the modern office

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies anvendes med henblik på at hjemmesiden fungerer optimalt, til at huske foretrukne indstillinger, at måle trafik/konverteringer samt at målrette relevant markedsføring.