Fra historisk tysk luftskibsfabrik til eksklusiv kontorperle på Bryggen

Fra historisk tysk luftskibsfabrik til eksklusiv kontorperle på Bryggen

12
okt
2021
Steen Uno
Det er 100 år siden, at den nedrevne fabrikshal, hvor datidens luftskibe var blevet produceret, blev shippet fra Tyskland til Islands Brygge - i dag huser Zeppelinerhallen et af Bryggens mest flashy og eftertragtede kontormiljøer.
12
okt
2021
Steen Uno


 

 

 

 
Fra 1880 og fire årtier frem blev der i fabrikshallen fyldt heliumgas i de kæmpestore ballonluftskibe, zeppelinere, som tyskerne i starten af første verdenskrig brugte til rekognoscering af slagmarker.

Efter krigen forbød sejrsmagterne Tyskland at have militære zeppelinere. I mangel på byggematerialer så danske ØK sit snit til at købe bygningen til nedrivning og sejle alle mursten, bjælker etc. til Islands Brygge.

Her blev hallen genopbygget som maskinværksted for den da nyopførte Sojakagefabrik, som en voldsom eksplosions-ulykke i 1980 endte med at lukke. Undervejs har den tyske fabrikshal også lagt rum til ridehal for en lokal rideklub.  

Efter NCCs gennemgribende renovering i 2001 huser det dansktyske bygningsklenodie Zeppelinerhallen i dag nogle af Bryggens mest eksklusive og eftertragtede kontorrum, miljøer og arealer.     


Unikt lejemål 

"Zeppelinerhallen er et helt igennem unikt kontorlejemål med en betagende historie, mange fine detaljer og en rigtig dejlig atmosfære, som kombinerer ejendommens historie med moderne funktionalitet. 

Vores vakante lejemål består af åbne kontorarealer med plads til 80-100 medarbejdere. Etagerne forbindes af en smuk intern trappe under glastaget," siger Dorthe Marianne Kragh, udlejningschef hos DEAS A/S, der formidler udlejningen af det 2.018 m² store kontorlejemål.

 



Efter et sjældent kulørt historisk forløb huser Zeppelinerhallen i dag et af Bryggens
mest flashy og eftertragtede kontormiljøer med prominente naboer som Sundheds-
styrelsen, Lægemiddelstyrelsen med flere.
  


 

DEAS´ vakante kontormiljø er netop blevet opdateret med en række elektronisk styrede installationer, bl.a. mekanisk ventilation, der sikrer et perfekt indeklima i bæredygtige rammer.

"Zeppelinerhallens transparente tag er udført i danskproduceret MicroShade-glas. Vinduerne åbner automatisk, når der måles behov for frisk luft. Desuden styrer teknikken ind- og udvendige solgardiner i taget, på facaden og siderne," fremhæver Dorthe Marianne Kragh.   


Den ny Havnestad

En midnat i juli 1980 eksploderede Sojakagefabrikkens ekstraktionsanlæg med et kæmpebrag, der vækkede det meste af København, sårede 23 mennesker og forårsagede skader for 200 mio. kr..

Anlægget blev ikke genetableret, men selv om resten af ØKs virksomhed fortsatte produktionen, kunne økonomien i det lange løb ikke længere hænge sammen. I januar 1991 måtte Sojakagen derfor lukke og slukke for altid.  


 



Fra 1880 og fire årtier frem blev der i den dengang tyske fabrikshal fyldt heliumgas
i de store ballonluftskibe, zeppelinere, som tyskerne i starten af første verdenskrig
bl.a. brugte til rekognoscering af slagmarker.         

 

 

Efter nedrivning af ØKs kuldsejlede Sojakagefabrik og grundig miljøoprydning af det 177.000 m² store fabriksareal blev det i de sene 90´ere solgt til byggegrunde, der blev til det nye og hurtigt uhre attraktive boligkvarter Havnestad.  

Flere af de gamle industribygninger havde arkitektonisk pondus til at overleve og ombygges til boliger og erhverv - Gemini Residence bygget uden på Frøsiloen, Wennbergsiloen, Pressesiloen samt Zeppelinerhallen.  


Gedigen kvalitet

For at imødegå en gentagelse af Kalvebod Brygges massive erhvervsbyggeri på modsatte side af havneløbet bestemte Københavns Kommune, at min. 50% af den ny Havnestad skulle være boligkvadratmeter. Andelen endte tæt på 85%.

I området omkring Zeppelinerhallen ligger store kontorhuse, der rummer kendte institutioner som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, National Sundheds-IT m.fl..


 



"Zeppelinerhallen er indrettet med gedigne kvalitetsmaterialer. På forpladsen
kan
de ansatte nyde frokosten i de grønne anlæg med udsigt over havnevandet," siger
Dorthe Marianne Kragh, udlejningschef hos DEAS A/S, der formidler lejemålet. 

 


"Zeppelinerhallens kontorrum og arealer er lyse, luftige og indrettet med gedigne kvalitetsmaterialer. Foran hallen kan medarbejdere nyde udsigten over havnebassinet og de rekreative grønne områder," siger Dorthe Marianne Kragh.

"Den historiske bygnings centrale beliggenhed tilbyder meget nemme adgangsveje med offentlige transportmidler og rigtig gode parkeringsmuligheder både for kunder og medarbejdere."

Det historiske, attraktive og flashy kontorhus ligger syv-otte min. gang fra Islands Brygge metrostation, et lille kvarter fra Dybbølsbro s-togsstation via Bryggebroen samt små 10 min. kørsel til E20 motorvejsnettet.  ● 

 

 

Læs mere her:
Lokalebasen.dk: Zeppeliner Hallen - et lejemål med historie
Deaserhverv.dk: Historisk ejendom med central beliggenhed
Lokaleguiden/NINEtoFIVE: Bryggens tyske Zepperliner-fabrik
Amagerliv.dk: Eksplosionen der rystede Amager

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo