Allerede i byggeprocessen har det vakt international opsigt og begejstring: AP Pensions nye grandiose trækonstruerede, bæredygtige kontorejendom "Marmormolen" i Nordhavn.
Nu åbner det celebre kontorvidunder for udlejningen af sine otte eksklusive etager med indbydende udeområder, udkig til havnebassinet og Nordhavnens maritime miljø, private tagterrasser, grønne rooftop gardens og meget mere.
Det 36 meter høje kontorhus bliver, når det indvies i Q2 2026, Danmarks højeste trækonstruktion med bærende struktur af svensk og østrigsk massivtræ, der optager og lagrer CO2 i stedet for at udskille det som for eksempel beton.
Den åbne, transparente og højloftede stueetage vil ikke blot huse kantine og auditorium til lejerne, men også eksponere et offentligt rum, hvor københavnerne såvel som husets lejere kan forsyne sig med lækker mad og drikke fra madboder, som også i eftermiddags- og aftensolen kan nydes på træterrasserne ud mod havnebassinet.
Lys, luft og vand
”Det storladne træbyggeri vil supplere Marmormolens attraktive havnefront med både grønt torv mod syd og parkanlæg mellem bygningen og Sandkaj mod nord, frodige taghaver og promenader og præsentere en indbydende kombination af kontorhus, shops og offentligt vigør i hidtil usete imponerende rammer.
Marmormolen er det ideelle kontorhus for virksomheder, der ønsker at forkæle deres medarbejdere og kunder med helt unikke rammer med lys, luft og vand i centrum og med S-tog og metro til døren," siger Lars Westall, partner hos CPH Erhverv, der formidler udlejningen af Nordhavns nye grandiose træbyggeri og klimafokuserede kontorhus.
Allerede under byggeforløbet har AP Pensions grandiose, trækonstruerede kontor- bygning Marmolen vakt international opsigt og bejejstring. Fotos/visuals: CPH Erhverv/Henning Larsen Architects |
Han fremhæver kontorbygningens elegante og stilrene trækonstruktion med de mørke aluminiums- og glas-facader, husets fremragende indeklima samt kontoretagernes udvidede loftshøjde på tre meter og stueetagens imponerende 6,2 meter høje rum.
"De virksomheder, der ønsker at fastholde og tiltrække fremtidens dygtigste medarbejdere vil stå øverst på listen med en adresse på Marmormolen," pointerer Lars Westall.
Attraktivt Nordhavn-miljø
Dynamiske Nordhavn med sine nu 4.000 beboere er i dag hovedstadens mest eksklusive og førende kontorlokation med et væld af kulturelle og kulinariske oplevelser, eksklusive specialbutikker, innovative restauranter, hyggelige cafeer og hoteller.
Den hastigt ekspanderende bydel er Københavns nye finanscentrum og hjemsted for en række førende advokatfirmaer, pensionskasser, forsikringsselskaber, shippingselskaber, Østre Landsret samt kapitalstærke internationale virksomheder.
"Marmormolen, som vi har opført i frugtbart samarbejde med Henning Larsen Architects, sigter efter DGNB Platin og WELL-certificeringer, begge med fokus på byggeriets kvalitet, miljømæssige indvirkning, indeklima samt brugernes daglige indetrivsel gennem prioritering af fysisk og psykisk sundhed og velvære.
Ved at benytte af træ fremfor stål og beton forventer AP Pension at reducere ca. 4.000 tons CO2 i direkte udledning. Samtidig binder træet en mængde CO2, som først vil udledes, når ejendommen engang skal demonteres," fremhæver Toke Larsen, projektchef hos AP Ejendomme.
Stor eksponering
"Marmormolens utraditionelle materialevalg og arkitektur viser og inspirerer helt afgjort til, hvordan fremtidens kontor-ejendomme vil kunne bidrage til den nødvendige grønnere omstilling i byggeriet," supplerer Lars Westall.
"Kontorhusets otte etager rummer et væld af gennemtænkte bæredygtige løsninger, fleksible indretningsmuligheder, visuel komfort, dagslys, akustik, indeklima og adgang til tagterrasser eller gårdhave.
Herudover er grundvandskøling og -opvarmning samt solceller naturligvis indarbejdet i husets energiforsyning. De over 1.000 cykelparkeringspladser i konstruktion tilskynder også til at benytte klimavenlig transport til og fra arbejde."
Kontorhusets otte etager rummer et væld af gennemtænkte bæredygtige løsninger, fleksible indretningsmuligheder, visuel komfort, dagslys, akustik, indeklima, adgang til tagterrasser eller gårdhave. |
Marmormolen er perfekt forbundet til resten af København og omegn med få minutters gang til Nordhavn Station med S-tog, busser og den ny metro M4. Der er desuden få kilometers kørsel til motorvejsnettet via Nordhavnstunnellen.
Den markante placering på hjørnet af Marmorvej og Kalkbrænderihavnsgade garanterer kontorhuset maximal synlighed og eksponering for de mange tusinde daglige forbipasserende bilister, cyklister, gående samt togrejsende.
CPH Erhverv tilbyder netop nu ledige kontorlejemål i Marmormolen fra ca. 2.650 m² op til ca. 19.700 m². ●
Læs mere her:
Cpherhverv.dk: Et træbyggeri i verdensklasse
Cpherhverv.dk: Fremtidens kontorhus bygget i træ
Marmormolen.dk: Fremtidens konmtor skal bygges i træ
Lokalebasen.dk: Kontorhus i verdensklasse på Marmormolen