“Jeg har med virkning fra i dag valgt at træde ud af alle mine poster i DN Erhverv A/S, der fremover vil blive drevet og ledet af mine to dygtige kolleger, statsaut. ejendomsmægler Thomas Ruhoff og senior advisor Sami Post, som begge har været ansat i virksomheden i en årrække.
Årsagen til salget er, at jeg ønsker at fokusere 100 procent på udviklingen af Lokalebasen.dk A/S, der netop står overfor en større internationalisering og ekspansion på det europæiske marked.
Jeg har forståelse for, hvis overdragelsen måtte komme bag på nogle af mine samarbejdspartnere, men jeg står om ønsket til rådighed for en yderligere uddybning af min beslutning og mine overvejelser bag den," siger Jakob Dalhoff, i dag forhenværende direktør for DN Erhverv A/S.
Jakob Dalhoff stiftede DN Erhverv A/S i 2003 og udviklede gennem de følgende 10 år sin virksomhed til et i dag moderne succesrigt og veldrevet erhvervsmæglerfirma med et meget stort kontaktnet.
DN Erhverv vil derfor i fremtiden fortsat have maximal fokus på det danske marked for investerings-ejendomme og servicere både nationale og internationale kunder i forbindelse med køb og salg af investeringsejendomme i Danmark.
“Vi har forberedt ejerskiftet over en længere periode, og vi er glade for at have fundet en løsning, der sikrer både stabilitet og fornyelse af DN Erhverv i årene frem. Nu glæder vi os til at komme i gang med arbejdet og udviklingen af virksomheden,” siger DN Erhverv A/S´ ny adm. direktør Thomas Ruhoff.
Jakob Dalhoff, direktør, Lokalebasen.dk, tlf. 7020 0814