Kontordomicil i verdensklasse inviterer nye øjne til at kigge i Krystallen

Kontordomicil i verdensklasse inviterer nye øjne til at kigge i Krystallen

24
jan
2024
Steen Uno
Superlativer og internationale awards snublede over hinanden, da Nykredit i 2011 indviede sit ny visionære kontorpalads Krystallen. Nu får en ny virksomhed mulighed for at lade sig bjergtage af Københavns måske mest unikke og spektakulære domicil-perle.
24
jan
2024
Steen Uno

 

 

 

 

 

Den har det hele, Aarhus-arkitekterne Schmidt Hammer Lassens fortsat fabelagtige mesterværk Krystallen på Kalvebod: Raffineret transparens, elegant bygge- og rumkunst, karisma, superb beliggenhed - arkitektur i verdensklasse ...!

Efter 12 år i Krystallen gør Nykredit klar til at fraflytte sit spektakulære kontorpalads ved Langebro og samle koncernen i et nyt hovedsæde på Svanemølleholm i Nordhavn. 

Dermed åbner det æstetisk svævende kontorhus sine seks transparente etager med deres fænomenale udsigt og udsyn sig som domicil-mulighed for en ny virksomhed med smag for eksklusive rammer.   

En virksomhed, der ønsker at eksponere og brande sig selv og sine medarbejdere på øverste hylde, tæt på havnefront, bølgeskvulp og med byrummets puls fra alle vinkler.    


Eyecatcher

"I Krystallen kan man som virksomhed etablere sig på en af Citys mest centrale placeringer meget tæt på havnefronten, understrege sin identitet og samle op til 500 medarbejdere på én lokation.

Den byarkitektonisk helt unikke kontorejendom er med sine i alt 13.230 m² designet til at bringe livet udenfor ind og divertere med en helt uovertruffen udsigt over by og havn," siger Ninna Therkelsen, Head of Letting hos Woods Office, som formidler udlejningen af den opsigtsvækkende domicil-eyecatcher ved Kalvebod Brygge.

 



Den har det hele, Aarhus-arkitekterne Schmidt Hammer Lassens fortsat fabelagtige
Krystallen ved Langebro: Raffineret transparens, elegant bygge- og rumkunst, unik
karisma, superb beliggenhed - arkitektur i verdensklasse!
           Fotos: Woods Office

 


Ejendomsinvesteringsselskabet Dades købte Krystallen i 2016 og er således ejer af ejendommen i dag. NREP forvalter ejendommen for Dades.

"Bag sine energioptimerede, tredobbelte glasflader er Krystallens lyse etager opdelt i åbne miljøer, individuelle kontorer, mødefaciliteter, reception, lounge, café, personalerestaurant samt mulighed for at etablere et eksklusivt penthouse-auditorium.

Underetagen rummer 91 private parkeringspladser, aflåst cykelparkering samt bade- og omklædningsrum. Krystallens ny lejer vil desuden have mulighed for tilvælge yderligere p-pladser over for ejendommen," tilføjer Ninna Therkelsen. 


Skulptur i sig selv

10 år før Krystallens indvielse havde Schmidt Hammer Lassen i 2001 opført Nykredits første kontorpalads på Kalvebod, Glaskuben beliggende på selve havnefronten umiddelbart foran Krystallen.

Et par år efter fik Nykredit lejlighed til at købe det trekantformede grundstykke. I første instans overvejede virksomheden at indrette pladsen med blot en skulptur - men så spirede de første spæde idéer og 3D-skitser til Krystallen.  

 



"I Krystallen kan man som virksomhed etablere sig på en af storbyens mest centrale
placeringer tæt på havnefronten, understrege sin identitet og samle ca. 500 ansatte
på én lokation," siger Ninna Therkelsen, Head of Letting hos Woods Office.

 


"Vi sigtede efter at skabe oplevelsesrigdom: Nye måder at opleve interaktion mellem bygning og byrummets arkitektur. Glasfacadens prismelignende lysbrydninger får Krystallen til at falde i ét med dagslyset," har en af Krystallens skabere, arkitekt Kim Holst Jensen, forklaret.

"Krystallen mestrer ved egen kraft og udstråling at erstatte den skulptur, som oprindelig skulle have highlightet pladsen," lød det i en af de talrige begejstrerede anmeldelser, der tilflød den ny københavnske kontorattraktion for et årti siden. 


Energioptimering i top

Nu gør Krystallen klar til at bjergtage og henrykke en ny større virksomhed med privilgerede medarbejdere, der kan se frem til at performe fra en ganske unik arbejdsplads med rammer og herlighedsværdier i verdensklasse.

"Kommende lejer og brugere kan desuden glæde sig over et super grønt kontorhus med energioptimering helt ud over det sædvanlige. Det 800 m² store glastag er således beklædt med solceller, der genererer 80.000 kWh om året.

Samlet har Krystallen et uhyre lavt energiforbrug på blot 70 kWh/m². Om sommeren bruger huset vand fra havneløbet til ekstra afkøling. Den grønne tilgang til husets energi er i direkte tråd med vores værdier og ambitioner for bedre og mere klimavenlige ejendomme," fremhæver Ninna Therkelsen.


 



Krystallen gør klar til at bjergtage og henrykke en ny virksomhed med privilgerede
medarbejdere, der kan se frem til performe fra en unik arbejdsplads med rammer
og herlighedsværdier i verdensklasse.


 

Med sin centrale placering har Krystallen snart sagt alle former for offentlig transport lige uden for døren: Adskillige buslinjer, havnebus samt max. 10 min. gang til Hovedbanegården og Rådhuspladsen. Foran lokker havnepromenaden Kalvebod Bølge med havnebad døgnåbent året rundt.

Woods Office er parat til at præsentere en række forskellige indbydende indretningsforslag til Krystallens seks etager, så husets fremtidige brugere kan få optimalt udbytte af kontordimicilets effektive kvadratmeter.  ●

 

 

                       


 

Læs mere her:
Woods-office.com: Fantastisk kontordomicil med havnevue 
Woods-office.com: Unik domicilejendom på Kalvebod Brygge

Lokalebasen.dk: Markant domicilejendom med visioner og vue
Magasinet NINEtoFIVE: Krystallen - byggekunst med oplevelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo