

Fredagsbar og happy hours er dømt out - på dørtrinnet til 2026 har fitness-, wellness- og sundhedskulturen nu definitivt invaderet også dit kontormiljø og din arbejdsplads.
High intensity interval training eller HIIT workout har gradvis udviklet sig til at blive det store hit og buzzword ikke blot blandt medarbejdere, men også virksomheder, der ser klar interesse i at øge deres ansattes health og well-being.
Den amerikanske fitness-kæde Barry´s med studios også i Skandinavien har oplevet en stigning i antallet af firmaer, der booker private workout-hold til deres medarbejdere.
Virksomheder reserverer også pladser til medarbejdere på åbne offentlige hold eller hyrer professionelle instruktører til deres konferencer og andre arrangementer.
Fitness-revolution
"Virksomheders HR-afdelinger har erkendt, at ikke alle kontorfolk er lige forhippede på at spise og drikke så tit og ofte med deres arbejdskolleger," siger brand- og kommunikationschef hos Barry´s, Vicky Land.
"Medarbejdere er langt mindre tilbøjelige til at aflyse en træningssession, end de vil være til at sende dig en sms om, at de ikke kan komme til ugens fredagsbar og happy hours."
![]() ![]() Det er 10 år siden nu, at HIIT revolutionerede fitness-verdenen ved at dokumentere, at korte træningsperioder med max. indsats adskilt af korte restitutions-pauser kan give bedre resultater end traditionel træning. Fotos: StockCake |
Det er 10 år siden nu, at HIIT revolutionerede fysisk fitness ved at dokumentere, at korte perioder med maksimal indsats afløst af korte restitutions-pauser kan give ligeså gode og endda bedre resultater end traditionel konditionstræning.
Den højintensive intervaltræning rykkede ind og begejstrede den internationale fitness-verden og kåredes blandt andet som førende globale fitness-trend af American College of Sports Medicine.
Øger iltoptagelsen
Fra at være en nichebaseret atletisk metode blev HIIT på kort tid et verdensomspændende fitness-hit og mainstream træningsstil takket være virale programmer, medieeksponering og videnskabelig validering.
De intensive træningspas aktiverer mellem 80 og 95 procent af en persons maksimale puls. Øvelserne kan opbygges og varieres afhængig af tilgængeligt udstyr, deltagernes erfaring, det afsatte tidsrum samt ønskede sværhedsgrad.
![]() ![]() Blot 15-20 minutters HIIT workout kan give ligeså store eller større forbedringer i ilt- optagelsen sammenlignet med 45-60 minutters traditionel konditionstræning. |
"HIIT workout øger kroppens iltbaserede kapacitet (VO₂ max) betydeligt, ofte lige så effektivt eller endda mere effektivt end traditionel moderat intensiv kontinuerlig træning (MICT) på trods af de kortere træningspas.
HIIT er desuden egnet til at forbedre endotel-funktionen (blodkarrenes fleksibilitet), sænke blodtrykket samt optimere hjertets effektivitet," siger fitness-eksperter.
Adskillige undersøgelser har efterhånden påvist, at blot 15-20 minutters HIIT workout kan give ligeså store eller større forbedringer i iltoptagelsen sammenlignet med 45-60 minutters traditionel konditionstræning. ●
Læs mere her:
iform.dk: HIIT-træning - høj puls og god kondition på kort tid
Forbes.com: Cognitive HIIT - interval training for your brain amid AI
Youtube.com: 25 min full body HIIT for beginners with no equipment
Businessinsider.com: Forget happy hour - the new team-bonding activity is a HIIT workout