Lokalebasen.dk skal formidle coworking spaces for verdenssuccesen WeWork

Lokalebasen.dk skal formidle coworking spaces for verdenssuccesen WeWork

18
apr
2017
Steen Uno
Lokalebasen.dk indgik dagen før påske en større samarbejdsaftale med den amerikanske workspace-udvikler WeWork og skal fremover formidle coworking spaces og faciliteter over hele verden for den succesrige, New York-baserede iværksætter-himmelstormer.
18
apr
2017
Steen Uno

 


Den danske online-udlejningsportal Lokalebasen.dk søsatte i marts sine to nye formidlings-sektioner, "Mødelokaler" og "Coworking Spaces", for at imødekomme et stigende markedsbehov.

Nyskabelsen motiverede sporenstregs verdens rigeste iværksætter-himmelstormer, den amerikanske ejendoms- og workspace-udvikler WeWork, til at kontakte Lokalebasen.dk på Østerbro i København for at sondere mulighederne for et fremtidigt samarbejde.

Jakob Dalhoff, CEO hos Lokalebasen.dk, sadlede hurtigt og kunne dagen før påske underskrive en stor omfattende samarbejdsaftale med den unge amerikanske coworking-himmelstormer og gigant.


Spændende boost

I WeWorks trendy, fashionable Moorgate Office i hjertet af London mødtes Jakob Dalhoff med direktør for WeWork Europe/Israel, Greg Miley.

"Det er på samme tid en stor ære samt et fantastisk spændende boost for Lokalebasen.dks nye coworking-service at signe med en af markedets allerstørste og p.t. mest dynamiske og interessante medspillere," siger en både tilfreds og stolt Jakob Dalhoff.

 



Lokalebasen.dk skal formidle den amerikanske iværksætter-himmelstormer samt
verdenssucces WeWork´s over 150 coworking spaces over hele verden heriblandt
WeWork Moorgate i hjertet af London.

 

"WeWork ekspanderer bogstavelig talt døgnet rundt og har på rekordtid åbnet over 150 coworking spaces i foreløbig 15 lande heriblandt England, Tyskland, Frankrig og Holland i Europa - og Danmark forventes også at kunne støde til ganske snart."

WeWork indledte i 2010 sin imponerende succes-story. og den amerikanske startup-virksomhed og workspace-udvikler vurderes allerede i dag at tangere en svimlende markedspris på 112 milliarder kroner værd.


Brølende flagskib

"WeWork er tidens altdominerende flagskib, når det gælder coworking og stylish indretning. Ligegyldigt hvor i verden man åbner nye fancy faciliteter, fyldes deres topdesignede work spaces i løbet af nul komma fem med knalddygtige, superenergiske start up-folk og virksomheder af alle slags.

Og det er klart, at Lokalebasen.dk også rigtig gerne vil have en flig af denne brølende gejst og prestigefyldte dynamik ind i vores nylancerede coworking-sektion og satsning," tilføjer Jakob Dalhoff.

Lokalebasen.dk og Lokalebasen.dks globale site MatchOffice.com rummer p.t. over 5.000 kontorhoteller heriblandt et hastigt stigende antal coworking spaces over hele verden - fremover også WeWork´s banebrydende coworking-designs og indretninger. ●

 


Læs mere her:
Magasinet NINEtoFIVE: Hip workspace-udvikler til tops blandt verdens rigeste startup
WeWork Coworking and Office Space
Lokalebasen.dk: En nem genvej til dit nye kontorfællesskab

 

For yderligere info:
Jakob Dalhoff, CEO, Lokalebasen.dk A/S 
Tlf. +45 3945 8555, mail: jd@lokalebasen.dk


         

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo