Ny digital designpraktikant til Lokalebasen.dk

Ny digital designpraktikant til Lokalebasen.dk

30
jan
2015
Anne-Kathrine Utzon
Lokalebasen.dk vil i de kommende tre måneder have glæde af Daniel Kranker, der har til opgave at redesigne Lokalebasens backend til gavn for udlejerne.
30
jan
2015
Anne-Kathrine Utzon

Daniel Kranker studerer til daglig Multimediedesign på University College Nordjylland i Aalborg på sit fjerde semester, hvor han blandt andet specialiserer sig i digitale medier og websites.  

For Daniel på 24 år er det Nordjyske landidyl netop skiftet ud med det Københavnske byliv. Bag computeren på Lokalebasens kontor på Østerbro er han nemlig at finde de næste tre måneder som digital designpraktikant. 

”Nu skal jeg i gang med en research proces med dataindsamling, der indebærer interviews med vores udlejere. Derigennem vil jeg finde frem til, hvilke konkrete behov udbyderne har”, siger han og fortsætter: 

”Ud fra det vil jeg lave et nyt design, som skal gøre vores backend mere brugervenlig, som altså er den side vores udlejere benytter. Jeg har derudover til opgave at sørge for, at den visuelle identitet går igen alle steder – både på vores forside og backend. 

Opgaver han vil udføre i tæt samarbejde med Lokalebasens digitale designer Bo Vittrup og Thomas Ringling, som er product owner. 

 

Nye udfordringer

Daniel er for et par måneder siden hjemvendt fra en måned på amerikansk jord, hvor han sammen med sine medstuderende lavede et udkast til en sikkerhedsapp for Lego, der beroede på design og funktionalitet. En app’ der blev taget godt imod. Han ser nu frem til nye udfordringer hos Lokalebasen. 

”Nu skal jeg i gang med at få samlet en masse data. På baggrund af de data glæder jeg mig meget til at skulle tænke i idéer til, hvordan vi kan få implementeret de tiltag, der skal tilgodese vores brugeres behov. 

”Jeg er utrolig glad for den udfordrende opgave, jeg er blevet kastet ud i, og jeg glæder mig til at komme i gang og opnå et godt resultat, som i sidste ende skal skabe mere værdi for udlejerne.

 

Er du udlejer hos Lokalebasen.dk, og har du forslag til forbedringerne på vores backend?
Så er du meget velkommen til at kontakte os på ss@lokalebasen.dk eller 7020 0814. 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo