Nyt på Lokalebasen.dk: Her finder du dine næste coworking- og mødelokaler

Nyt på Lokalebasen.dk: Her finder du dine næste coworking- og mødelokaler

01
maj
2017
Steen Uno
For at imødekomme en stigende efterspørgsel er Lokalebasen.dk nu parat til at lancere to nye sektioner med online-formidling af danske coworking- og mødelokaler.
01
maj
2017
Steen Uno

 

 

 

 


Topfoto: WeWork kontorhotel

30.000 eksterne møder afvikler dansk erhvervsliv hver måned året rundt ifølge tal fra den danske turismeorganisation Visit Danmark - et tal, der i disse år er støt og stærkt stigende.

Lokalebasen.dk har over længere tid konstateret denne voksende interesse og efterspørgsel på mødelokaler fra såvel bruger- som udlejerside.

I særdeleshed har tidens øgede udbud af både danske og internationale kontorhoteller udtrykt ønsker om at blive i stand til at fremvise samt udleje deres mange nye, topmoderne møde- og coworking-faciliteter.

"Det er ikke mindst dette behov, som vi nu vælger at efterkomme i form af de to nye online-sektioner, "Mødelokaler" og "Coworking", som vi netop nu er i fuld gang med at implementere på Lokalebasen.dk," siger udlejningsportalens adm. direktør Jakob Dalhoff.


Stort booking-potentiale

Lokalebasen.dk og Lokalebasen.dks globale site MatchOffice.com rummer p.t. over 5.000 kontorhoteller over hele verden - de fleste med mødelokaler med stort booking-potentiale for også eksterne brugere.

"Herudover er vi i færd med at indgå aftaler med en lang række danske og internationale hotelkæder og andre store samt mellemstore hoteller - blandt andet i Københavns City-områder, på Nørrebro og Frederiksberg m.v. - der alle har mødelokaler, som de ønsker at udleje i perioder, hvor de typisk står tomme," siger Jakob Dalhoff.

 

Coworking space

Foto: WeWork

 

For mange virksomheder betaler det sig langt bedre at leje sig ind i andres mødelokaler de få gange om året, hvor de har brug for det, fremfor selv at indrette lokaler, der jo for det meste alligevel vil stå ubrugte og tomme hen.

"Men vi oplever i stigende omfang, hvordan også store velkendte koncerner, der så rigeligt råder over egne optimale mødelokaler, alligevel vælger at leje sig ind i andre fremmede rammer og omgivelser - som for eksempel i nye trendy møderum - for bevidst at opsøge anderledes inspiration og kreativitet," siger Jakob Dalhoff.


19 euro pr. måned

Med sit nye formidlingstiltag ønsker Lokalebasen.dk at give sit aktuelle bidrag til at brede deleøkonomien ud til virksomhederne i betydelig skala.

"I ´gamle dage´ var det nærmest en tommelfingerregel, at max. 15 procent af en kontorejendom måtte indrettes til mødelokaler. I dag findes der nyetablerede kontorhoteller, hvor hele 50 procent udlægges til mødelokaler.

Førhen placerede kontorhotellerne som oftest disse lokaler midt i bygningen, tit ganske mørke og uden vinduer. I dag gives mødelokaler helst den fænomenale udsigt som for eksempel ud over havnen, fordi operatørerne kan se, at der er virkelig gode penge at tjene på disse eksklusive mødelokaler," siger Jakob Dalhoff.

Det vil som fast pris koste 19 euro om måneden at annoncere mødelokaler og coworking spaces på Lokalebasen.dk og MatchOffice.com. ●

 

For yderligere info:
Jakob Dalhoff, CEO, Lokalebasen.dk A/S 
Tlf. +45 3945 8555, mail: jd@lokalebasen.dk

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo