Syv etagedæk med 11.000 kontorkvadratmeter, penthouse med kantine, tagterrasse, mødecenter ekvilibristisk støbt omkring den gamle Frihavns dengang så triste, nedrivningstruede cementsiloer.
Da Københavns kommune insisterede på at bevare dem, gik NCC Property Development og DesignGroup Architects sammen om at udvikle det spektakulære havneprojekt, der i 2014 stod klar på Nordhavns dengang øde Sandkaj.
I dag rejser Portland Towers sig som den dynamisk spirende bydels markante byggevartegn, der ikke blot tiltrækker sig turisters massive interesse, men også virksomheder med innovativt udsyn.
Med prominente lejere som Dansk Standard, ISS, FIH Partners, PA Consulting Group, Tysklands Ambassade m.fl. byder Portland Towers sig til som byens mest mondæne office tower med formidabelt vue over Øresund og Citys skyline.
Exceptionel
"Portland Towers er en exceptionel ejendom med en sublim placering, stærk sammensætning af lejere samt stor fokus på bæredygtighed."
Pointerede den amerikanske ejendomsinvestor Hines, da fonden sidste efterår købte Nordhavns arkitektur-attraktion og eftertragtede kontorejendom af Pensiondanmark, PFA og ATP for omkring 700 mio. kr..
Som Nordhavns byggevartegn og attraktion tiltrækker Portland Towers sig ikke blot turisters store interesse, men også virksomhedslejere med innovativt udsyn. |
Siden indvielsen i 2014 er området omkring Nordhavns kontortowers blevet fyldt ud med beboelse. Naborækken på Sandkaj må dog ifølge lokalplan højest række op til Portland Towers nederste etage.
Fra nul dengang på den gamle hensygnende Frihavnskaj er beboertallet i den inderste del af Københavns nye bydel, Århuskvarteret, i dag tæt på at nå sit maximum på 3.000.
Masterplanen
40.000 nye arbejdspladser og boliger til 40.000 nye københavnere lød en af overskrifterne, da Københavns Kommune og dens udviklingsselskab By & Havn tilbage i 2009 fremlagde sin masterplan for Nordhavn.
"Nordhavnen vil sætte København på verdenskortet som rollemodel for, hvordan man etablerer en bæredygtig by," proklamerede blandt andre daværende overborgmester Ritt Bjerregaard.
Netop nu kan Lintrup & Norgart tilbyde et ledigt kontorlejemål i Portland Towers på 572 m² aktuelt indrettet med cellekontorer, der nemt kan ændres til åbent miljø. |
"Vi skal skabe en blandet bydel med boliger i alle prisklasser og varierede bygningsformer. God kollektiv transport og cykeltrafik skal prioriteres højt, men der skal også skabes levende byrum og grønne oaser mellem husene," supplerede tidligere teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam.
I dag er masterplanen godt undervejs med sit nu næsten færdigbyggede Århusgadekvarter, hvor Portland Towers samt andre iøjnefaldende byggerier som The Silo og Frihavns Tårnet giver det ny Nordhavn uhyre fin eksponering.
Ledigt lejemål
Netop nu kan Lintrup & Norgart tilbyde et 572 m² stort kontorlejemål i Portland Towers med gulv-til-loft vinduesflader, der giver et uovertruffent lysindfald og serverer byens bedste udsigt over havn og by.
Kontorarealet på 6. sal er aktuelt indrettet med cellekontorer, som ny lejer kan prioritere at opretholde eller at ændre til åbent kontormiljø med enkelte kontorer og mødelokaler.
I dag er Århusgadekvarteret i Nordhavn stort set færdigbygget - de nye beboelses- ejendomme på Sandkaj må max. række op til Portland Towers nederste etage. |
Det attraktive lejemål er p.t. indrettet med til 13 arbejdspladser, men ved omlægning til open-plan miljø lader rummet sig nemt maximere til op til ca. 28 kontorstationer.
Portland Towers har fælles kantine med frokostordning for medarbejdere og gæster. Kantine og mødelokaler ligger på øverste etage med udgang til husets åbne tagterrasse og byens mest betagende vue og panorama-oplevelse. ●
Læs mere her:
Lokalebasen.dk: Kontor med uovertruffen udsigt over havn og by
Magasinet NINEtoFIVE marts 2013: Kontorsiloer med wauw-effekt
Lintrupnorgart.dk: 572 m² lejemål med uovertruffen udsigt over havn og by
Estatemedia.dk: Hines køber Portland Towers for stort trecifret millionbeløb