arrow_upward

Søg erhvervslokale i hele Danmark

Crowd innovation ak

Styrk din innovationskraft med crowdsourcing

02
aug
2016
Annamaria Lauridsen
Crowdsourcing er det nye sort, når det gælder innovation. Læs mere om, hvordan du kan bruge metoden til at øge din innovationsevne.
02
aug
2016
Annamaria Lauridsen

 

Annamaria


Fænomenet, crowdsourcing, vinder frem og er ved at forandre den måde, virksomheder skaber innovation på. Med metoden får du input fra eksterne ressourcer, der med nye perspektiver kan tilbyde værdiskabende idéer.

Susanne

”Det er en helt ny måde at tænke forretning på og en alternativ metode til løsning af konkrete problemer eller udfordringer,” fortæller Susanne Rubæk, forfatter af bogen "Crowdinnovation - Må jeg låne din hjerne?", der netop er udkommet. 

”Metoden er suveræn til at inddrage den nyeste viden, de bedste idéer og de virkelig gode løsninger,” lyder det fra Susanne Rubæk.

Crowdsourcing dækker over mange underkategorier, men fælles for dem alle er, at individer, virksomheder eller organisationer placerer en henvendelse - et ”open call” – på en platform for idéudvikling. Her kan de spørge nogen, uden for det gængse netværk, om hjælp til at finde den bedste løsning.

Tilgangen kan også bruges internt i virksomheder, hvor andre medarbejdergrupper end de sædvanlige kan bedes om hjælp til løsningen af en opgave. 

Derfor er det ikke kun de mest innovative, visionære virksomheder, der benytter den – det er også de klogeste, tilføjer hun. 

 

Hvad bruges metoden til?

Der er næsten ingen grænser for, hvad Crowdsourcing kan anvendes til: produktudvikling, forbedring af kundeservice, forbrugerundersøgelser, idéer til marketing – ja, listen er næsten uendelig.

Feedback-funktion

Scandic Hotels har f.eks. benyttet siden Ideahunters.dk til at indsamle idéer til, hvordan de kan øge kendskabet til deres mødelokaler. Og Lego har skabt deres helt egen platform, hvor fans kan uploade billeder af selvbyggede modeller, hvoraf de mest populære kommer i produktion.  

Crowdsourcing kan også bruges i mindre skala. Lokalebasen.dk har eksempelvis indført en feedback-funktion på hjemmesiden, hvor brugerne kan komme med nye idéer til siden. 

Det er desuden også muligt at inddrage uddannelsesinstitutioner, hvilket f.eks. Danske Bank har gjort. De afholdt i januar en konkurrence, i samarbejde med CBS, hvor studerende på en særlig big data-linje har kunnet udvikle idéer til bedre dataløsninger. 

Herudover er der også eksempler på virksomheder, der bygger hele deres forretning op om crowdsoursede idéer. Blandt andre den kommende hotelkæde, Amberlair, der former deres koncept med udgangspunkt i deres crowd. Hotellernes beliggenhed, indretning, leverandører m.m. vil således udspringe fra de indsamlede idéer. 

 

Fordelene ved crowdsourcing

Når man crowdsourcer, kommer de mest innovative idéer ofte fra en helt uventet kant, fortæller Susanne Rubæk. Denne værdifulde idébank får man ikke adgang til, hvis man altid søger løsningerne på traditionel vis. De bedste idéer kommer tit fra dem, der har et perifert fagligt kendskab til området eller er helt udefrakommende, uddyber hun: 

”Dermed har ikke-fagpersoner iagttaget noget, som specialisterne ikke har bidt mærke i - men som specialisterne så kan arbejde videre med, når iagttagelsen bliver italesat for dem.” 

Da crowdsourcing giver adgang til visionære idéer, giver det også mulighed for at komme på forkant med en eventuel disruptiv udvikling i branchen. Salim Ismail, der bl.a. er stifter af Singularity University, har i den forbindelse udtalt til The Wall Street Journal, at fænomenet vil blive et nøgleredskab for både virksomheders innovation og deres overlevelse.

Hvis kundeskaren inddrages, giver metoden mulighed for at udvikle løsninger, der er skræddersyet til kundernes behov. Samtidigt profileres virksomheden i en innovativ retning, og tilgangen kan dermed også være en del af en brandingstrategi. 

Cand.merc. Charlotte Nordland, der har skrevet speciale om crowdsourcing, har fortalt til Kommunikationen.dk, at deltagere, der idégenererer til en virksomhed, har en tendens til at ændre opfattelsen af virksomhedens brand under forløbet, da der skabes en interaktion mellem parterne. Sidst, men ikke mindst, byder metoden på de nævnte fordele uden at være omkostningsfuld – og er i visse tilfælde helt gratis. 

 

Råd til din crowdsourcing

Hvis du vil give dig i kast med crowdsourcing, er det vigtigt at forberede dig grundigt, fortæller Susanne Rubæk. Det er ikke en nem genvej, men en ny arbejdsmetode, der - som alt andet - kræver forberedelse. Først og fremmest skal du vælge din platform/crowd med omhu. Det er vigtigt at nå ud til dét segment, du ønsker, men du skal samtidigt ikke afskære dig fra at få idéer fra en uforudsigelig side. 

”Fald ikke i ekspertfælden - den populære opfattelse af, at mennesker med stor viden på et bestemt område, er de rigtige at spørge, er forkert. De skal også spørges, men på lige fod med andre. Undersøgelser viser klart, at svarene på især innovative udfordringer ofte kommer fra uventet kant,” pointerer Susanne Rubæk.

Det er herudover vigtigt at stille enkle spørgsmål i dit ”open call”, tilføjer hun: 

”Keep it simple - spørg ikke dit crowd om for mange ting på én gang. Så vil svarene enten udeblive eller stritte i for mange retninger.”

Der findes efterhånden et væld af platforme, som du kan benytte, når du skal crowdsource. F.eks. de danske sider Innovationsbørsen.dk og Ideahunters.dk eller den internationale side Boardofinnovation.com, der temainddeler et hav af platforme til forskellige opgaver. Herudover er det også muligt, som Lego, at skabe din helt egen platform.  

Tjekliste til crowdsourcing

Susanne Rubæk har sammensat disse tips til, når du skal crowdsource:

  • Forbered dig grundigt
  • Keep it simple - kog din udfordring ned til de vigtigste spørgsmål
  • Vælg din platform og dit crowd med omhu
  • Appelér til både hjerte og hjerne - udvælg en meningsfuld udfordring, der både er med til at gøre en forskel for nogen/noget og har nyhedsværdi
  • Motivér dit crowd – indre motivation (meningsfuldhed/indflydelse) vil ofte motivere mere end ydre motivation (penge/status) 
  • Præcisér, hvad du leder efter – kommuniker klart, hvad dine kriterier for idéudvælgelsen er
  • Vær fair - lad gevinsten ved at deltage afspejle vigtigheden af din udfordring 
    Magasinet
  • Sammensæt det rigtige crowd - det gode crowd er mangfoldigt
  • Tag ikke for stor en mundfuld - vurdér nøje, hvor stor en crowd din organisation er gearet til at håndtere svar fra  

 


Her kan du læse mere om Crowdsourcing:
Bog: Crowd innovation - Må jeg låne din hjerne?
Research & Development platforms
Danish Crowdsourcing
Deloitte: Disrupt Your Market with Crowdsourcing
Forbes: The Couple Behind The World's First Crowdsourced Boutique Hotel Wants Input, Not Just Money

 

 

 

 

 

 

 

 

<< Se alle nyheder
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
Brug for hjælp?keyboard_arrow_downkeyboard_arrow_up
Hvordan bestiller jeg information?
Først skal du udfylde formularen ’få mere information’, med dit navn, firmanavn og telefonnummer samt din e-mail. Du kan også tilføje evt. bemærkninger. Når du har indtastet alle oplysninger trykker du blot på knappen ’få gratis information’. Herefter går der ca. fem minutter før du modtager din ordre.
Hvordan får jeg automatisk tilsendt lejemål, der passer til mine kriterier?
Du kan automatisk få tilsendt lejemål, der passer til dine kriterier ved at oprette en søgeagent. Så får du tilsendt en mail med matchende lejemål så snart de bliver oprettet på Lokalebasen.dk.
Hvordan sletter jeg min søgeagent?
Du kan til en hver tid afmelde din søgeagent. Dette gøres ved at trykke på linket nederst i den mail du har modtaget, hvor der står 'Tryk her for slette denne søgeagent'. Du kan altid oprette en ny søgeagent.
Der er blevet trukket penge på min konto efter en søgning. Hvad gør jeg?
Lokalebasen.dk trækker ALDRIG penge fra lejeres konto. Det er kun udlejere, der betaler, ved anvendelsen af vores service. Vores konkurrenter har en anden forretningsmodel, så tjek evt. om det er et andet firmanavn end Lokalebasen.dk på kontoudtoget. Hvis der fortsat er problemer, så kontakt os da på info@lokalebasen.dk så vi kan løse det
Hvordan får jeg mine lejemål på Lokalebasen.dk?
Først skal du oprette dig som udbyder. Det kan du gøre via følgende link:Oprettelse. Herefter kan du oprette dine lejemål.
Hvad koster det at være udlejer på Lokalebasen.dk?
Du kan vælge imellem to afregningsmodeller:
  • Afregning pr. udlejning Det er gratis at oprette annoncer på Lokalebasen.dk. Du skal kun betale, såfremt at Lokalebasen.dk finder en lejer, der flytter ind i ét af dine lejemål. I så fald koster det 12,5 pct. af første års basisleje uden fradrag af rabatter eller trappeleje.
  • Afregning pr. annonce Lokalebasen.dk tilbyder også, at du kan betale pr. annonce. Der afregnes pr. påbegyndt måned, og prisen for en annonce starter fra 655,- kr. pr. måned ex. moms. Du kan se flere priser i voresprisoversigt.
Hvordan aktiverer jeg et lejemål?
Hvis det er det første lejemål, du har oprettet på Lokalebasen.dk, skal Lokalebasen.dk godkende og aktivere lejemålet. Dit lejemål bliver aktiveret samme dag, som det er blevet lagt op. Har du tidligere oprettet et lejemål, kan du selv logge ind og aktivere lejemålet ved at ændre status til 'aktivt' ud for det enkelte lejemål.
Hvad skal lejen være på mit lejemål?
Det afhænger selvfølgelig meget af placering, størrelse, type og meget mere. Dog kan du, når du logger ind som udbyder, klikke på fanen ”Liggetider / Priser” og få en gennemsnitspris og et overblik over et bestemt type lokale i et bestemt område. Ellers anbefaler vi, at du kontakter en lokal mægler, da Lokalebasen.dk desværre ikke kan rådgive om lejeprisfastsættelse.
< Tilbage