Tilbage på pinden - sådan gearer du op igen efter ferien

Tilbage på pinden - sådan gearer du op igen efter ferien

01
sep
2023
Steen Uno
Ferien er slut for denne gang, virkeligheden kalder, dit kontor kalder igen. Ugerne gik for hurtigt - nu skal du igen stille skarpt på mails, møder, effektivitet, præstation. Her et par tips til at undgå værste after-vacation blues.
01
sep
2023
Steen Uno

  

 

 

 

 
En af de sværeste ting ved holde ferie og rigtig koble mentalt af kan ofte være bevidstheden om den foranliggende tilbagevenden til det almindelige liv og den vante arbejds-trummerum.

Præcis som det tit tager et par dage at komme op i ferie-mode, tager det for mange ansatte op til fire-fem dage at finde tilbage ind i den professionelle arbejdsrytme og komme op i gear igen oven på ferien.

De oplever typisk følelsesmæssigt ubehag, tristhed eller øget stress ved at vende tilbage til de daglige arbejdsrutiner - negative følelser eller ligefrem post-vacation depression.

Symptomer på depression efter ferie er som oftest lettere angst, irritabilitet, nostalgiske følelser, koncentrationsbesvær, ugidelighed og generel ubehag.


Post-ferie blues

"En ferie kan have været så dejlig og stimulerende, at det kan føles som nedtur at skulle tilbage til sit normale liv. Det kan være svært at tænde på at skulle tilbage og udføre arbejdsopgaver oven på flere ugers afslapning og spænding.

Post-ferie depression eller post-travel blues skyldes ofte arbejdsstress eller udbrændthed, utilfredshed med livet eller mangel på afslapning i ferien. Tit udløses de negative følelser af noget andet, der foregår i dit liv," forklarer psykologer.

 



Mange kan opleve decideret følelsesmæssigt ubehag, nostalgi eller øget stress ved
at vende tilbage til de daglige arbejdsrutiner - negative følelser eller måske ligefrem
post-vacation depression.                                                                                Fotos: iStock

 


Ikke sjældent udløses depressioner af en ferie eller af ferieoplevelser, der overhovedet ikke var i stand til at at leve op til de glade højspændte forventninger. 

Men som oftest er det lettelsen af ansvarsfrihed, man oplever på ferie, der gør det overvældende at skulle tilbage til pligterne på arbejdspladsen. Tit returnerer man måske endda til større arbejdsbyrder end dem, man forlod op til ferien. 


Gode tips

Den gode nyhed er dog først som sidst, at post-ferie depression ikke er nogen klinisk anerkendt tilstand. Sædvanligvis plejer den at lette og aftage i løbet af et par dage - for nogle måske op til et par uger.     

Kun i ekstreme tilfælde kan de depressive følelser være tegn på en mere alvorlig sygdom. Såfremt din tristhed, træthed og irritabilitet skulle vare ved i længere tid, kan det blive nødvendigt at opsøge læge eller terapeut.


 



Som oftest er kan det være lettelsen af ansvarsfrihed, man oplever på ferie, der gør
det overvældende at skulle tilbage til pligterne på kontoret - og tit returnerer man
måske endda til større arbejdsbyrder end dem, man forlod før ferien.

 


Her er et par gode råd til, hvordan du håndterer, overlever eller måske helt undgår de værste anfald af post-travel blues, når du vender hjem til jobbet efter din næste ferie:


Start bevidst langsomt op igen

Tillad dig selv at starte første arbejdsdag tilbage på kontoret i slowmotion. Hold pauser, bevilg dig selv den fornødne tid til at spore tanker, fokus og koncentration tilbage på arbejdsopgaverne. 

● Fasthold og spred dine gode ferieminder

Del dine gode ferieoplevelser med kolleger, sæt et godt feriefoto ind på din pc-skærm eller placér en feriesouvenir på skrivebordet - positive ferieminder giver god energi til de første lange arbejdsdage.

● Planlæg din første arbejdsuge

Det kan være en god idé at ramme dine første arbejdsdage ind, så de bliver overskuelige: Start med let tilgængelige rutineopgaver, undgå for mange møder. Start eventuelt op på jobbet igen en onsdag eller torsdag.

● Indsæt hjemmearbejdsdage i kalenderen

Placér om muligt en gavmild håndfuld hjemmearbejdsdage i dine første post-ferie uger, hvor du rigtig kan genoplade batterierne, skrive to-do lister, besvare mails og sikre dig en stressfri overgang tilbage til kontoret.

● Focusér på de næste højdepunkter

Begynd straks på første arbejdsdag efter ferien at fokusere på nye kommende højdepunkter, arbejdsmæssige såvel som private: Forestående arrangementer, events m.v. i virksomheden, planlagte kursusophold, nye ferieplaner etc..

● Tid til forandring

Post-ferie blues udløses tit af modviljen mod at skulle tilbage til den vante trummerum. Tiden efter en ferie er som skabt at planlægge nye rutiner, nye udfordrende projekter, nye arbejdsomgivelser, ja, eller - måske en helt ny arbejdsplads?
 

 

Læs mere her:
Forbes.com: Back from vacation? Nine tips for getting back into your work routine
Medicalnewstoday.com: Is post-vacation depression real? What the research says

Healthnews.com: 8 tips to beat the post-vacation blues
Cnn.com: 5 ways to deal with the post-vacation blues 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo