´Verdens bedste´ kontorhus landet og nøgleklar til indflytning

´Verdens bedste´ kontorhus landet og nøgleklar til indflytning

13
jun
2017
Steen Uno
Verdens formentlig største, men under alle omstændigheder mest spektakulære kontorhus - Apples nye storslåede hovedsæde Apple Park - står nøgleklar til at tage imod sine 12-14.000 fremtidige medarbejdere i Silicon Valley uden for San Francisco.
13
jun
2017
Steen Uno


         






´Verdens bedste kontorbygning´ - sådan formulerede Apple-medstifter Steve Jobs ordene, da han kort før sin død i oktober 2011 lancerede planerne til sin verdensomspændende IT-gigants ny HQ.

Nu står Apple´s storslåede, futuristiske kontor-rumskib i Cupertino, Silicon Valley Californien, færdig og er klar til at flytte ind i.

En 1,6 kilometer lang, eventyrlig bygningsring på 260.000 kontor-kvadratmeter, en underjordisk p-kælder med plads til over 10.000 biler, ´Steve Jobs Theater´ og auditorium med 1.000 siddepladser formet som seks meter høj glascylinder på 50 meter i diameter.

Hele Apple Park-herligheden opført til en pris af fem milliarder dollars - eller godt 10 gange så meget som oprindelig budgetteret ...


Energi-superoptimeret

"Steves visioner for Apple strakte sig langt ind i fremtiden. Hans intention var, at vores ny Apple Park skulle være hjem for innovation i mange kommende generationer,” siger Apple´s topchef Tim Cook.

“Arbejdsområderne og parkarealerne er konstrueret med henblik på at inspirere vores medarbejdere og samtidig gavne miljøet. Vi har designet en af de mest energieffektive bygninger i verden - vores campus vil køre udelukkende på vedvarende energi."

 



De første af Apple´s omkring 12.000 fremtidige medarbejder i Apple Park begyndte
i de sidste dage af april at arbejde i deres nye fremtids-designede kontorhus - først
hen på efteråret vil alle arbejdsstationer være bemandet.

 

Apple Park - designet i samarbejde med de innovative, britiske stjernearkitekter Foster + Partners - erstatter 46 hektar asfalt og beton med grønne græsenge og over 9000 lokale træer, der tåler tørke.

På taget sørger et 17 megawatt solcelleanlæg, et af verdens til dato allerstørste, for at drive Apple Park, der er i stand til at klare sig helt uden opvarmning og conditioning i ni af årets måneder.


Perfekt miljø

Apple revolutionerede i 1984 verden med sin banebrydende Macintosh-computer og er i dag markedsførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV og sine fire softwareplatforme iOS, macOS, watchOS samt tvOS.

Idéerne til fremtidens it-produkter skal nu fødes på kontorerne bag de buede glasflader i Cupertino, der - bortset fra en Apple-shop og Steve Jobs Theater på udvalgte dage - vil være hermetisk lukket land for offentligheden.

Selv medarbejderne har ikke ubegrænset adgang til for eksempel udviklingsafdelinger og designcenter, hvor dørene kun åbner digitalt for udvalgte og relevante ansatte.

 



De 14.000 fremtidige medarbejdere i Apple Park kommer til at fungere i et energi-
superoptimeret kontorhus med forbrug baseret 100 procent på vedvarende energi.
 

 

"Californiens landskab, lys og storslåethed begejstrede og inspirerede Steve. Det var det perfekte miljø til idéer samt refleksion. Apple Park inkarnerer hans ånd på imponerende vis.

Han ville have stortrivedes her i disse lyse omgivelser på Apple Park - og det vil Apples medarbejdere helt sikkert også komme til," fastslår Steve Jobs´ efterladte kone, Laurene Powell Jobs.


Fremtidens innovation

Tilbage i 2006 opkøbte Apple den sidste af i alt ni ejendomme og grundstykker, der 10 år senere skulle komme til at bære Apple Park - altsammen i dybeste tys-tys for at undgå at jobbe priserne unødigt i vejret.

I dag kan Apple´s millioner af kunder og tilhængere verden over glæde sig over Apple Parks vellykkede opførelse og finish og se forventningsfuldt frem mod fremtidens innovation og nye banebrydende produkter fra den amerikanske it-gigant. ●

 

       

Apple Park, på tegnebrættet 2010                                          Apple Park, april 2017

 

 


Læs mere her:
Youtube.com: Tour via drone of the Apple Park, March 2017
Macworld.co.uk: 53 facts about Apple's new spaceship campus HQ
PCmag.com: 15 Things to Know About the 'Apple Park' Spaceship Campus

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo