Vi søger en medarbejder med flair for IT og god forretningsforståelse

Vi søger en medarbejder med flair for IT og god forretningsforståelse

21
aug
2016
Anne-Kathrine Utzon
Lokalebasen.dk søger ny studiemedhjælper med flair for IT, god forretningsforståelse og en der er nysgerrig af sind. Er det dig, vi leder efter?
21
aug
2016
Anne-Kathrine Utzon


Stillingen giver dig indsigt i samspillet mellem IT og forretning i en lille IT-virksomhed. Du får indblik i processerne bag agil softwareudvikling via scrum og de applikationer, der understøtter udviklingsafdelingen i arbejdet med at støtte og udvikle forretningen.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor. Vi forventer, at du har flair for IT og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer. Dog forventer vi ikke, at du er på ekspert niveau, men det er dig, der kan hjælpe kollegerne, når printeren ikke kan printe, når nettet er nede eller der skal installeres en ny computer. Som person er du tilpasningsdygtig, ansvarsfuld, og struktureret, og du har en naturlig interesse for at sætte dig ind i nyt stof. Du er klar til at tage en udfordring op, undersøge løsningerne hvis ikke du kender dem på forhånd, og så er du ikke bange for at spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår.

Derudover har du god erfaring med flere af følgende:

  • Wordpress
  • Typo3
  • Textpattern
  • Office365


Ved siden af support funktionerne vil du også blive en del af vores kundeservice team, der har den daglige kontakt med vores kunder og brugere af siden. Det vil være besvarelse af e-mails, chat og tlf. Derudover vil det være dig, der vil blive den primære ansvarlige for opdateringer af vores site via vores CMS – og dig der kan oplære andre i Wordpress, Typo3 og Textpattern.

Vi ser gerne, at dine engelskkundskaber er på et højt niveau, da der kan forekomme korrespondance med vores udenlandske kunder.

Du er fleksibel i forhold til arbejdstider, som primært ligger i tidsrummet 08:30-17:00. Arbejdstiden ligger på 15 til 25 timer pr. uge alt efter dine ønsker og vores behov. Der tages højde for eksamensperioder alt imens, der også kan forekomme perioder med spidsbelastning på jobbet, som kræver længere arbejdsdage.


Om Lokalebasen.dk

Lokalebasen.dk, der i udlandet hedder MatchOffice, er en online platform, der formidler erhvervslokaler i mere end 120 lande. Vi er en lille innovativ virksomhed, der fokuserer meget på forretningsudvikling og vækst - både i nye lande, men også med nye forretningsmuligheder. Vi holder til på Østerbro med ca. 30 ansatte - https://www.lokalebasen.dk/om-os. Omkring halvdelen af vores medarbejdere er studiemedarbejdere, så du vil sidde med en del ligesindede og hjælpes ad.

For yderligere oplysninger kontakt Frederikke Ravn Wigen på frw@lokalebasen.dk / 3945 8554. Ansøgninger sendes til frw@lokalebasen.dk og vil løbende blive behandlet.






Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo