Ikke-verificeret annonce
Vi bestræber os på at have alle tilgængelige lejemål på Lokalebasen.dk. For dette lejemål kan vi ikke garantere, at informationerne er korrekte. Det skyldes, at udbyder ikke er en betalende kunde hos Lokalebasen.dk. Derfor vises heller ingen billeder. Læs mere
100% gratis og uforpligtende
100% gratis og uforpligtende
Attraktiv investeringsejendom med 3 moderne boliglejemål
• Velholdt investeringsejendom fra 2008
• Fri lejefastsættelse
• Gode størrelser på enhederne
• Godt afkast
På en fredelig beliggenhed i den hyggelige landsby Ugerløse, som er en del af Holbæk Kommune, udbydes nu en veldisponeret og moderne investeringsejendom med tre separate boliglejemål. Ejendommen er opført i 2008 og ligger på en 1.187 m² stor grund i byzone. Det samlede boligareal udgør 305 m², fordelt på én bygning med tre funktionelle og attraktive rækkehuse, alle udlejet på vilkår om fri leje.
Lejemålene består af to identiske 3-værelses boliger på hver 94 m², placeret i hver sin ende af bygningen, samt én rummelig 4-værelses bolig på 117 m², centralt beliggende mellem de to øvrige enheder. De to 3-værelses boliger er spejlvendte af hinanden og har samme planløsning, som i stueplan rummer en entre, et lyst og åbent køkken/alrum samt et gæstetoilet. På førstesalen findes to soveværelser og et badeværelse. Den ene af de to 3-værelses enheder har en væsentligt større baghave end den anden, hvilket gør den ekstra attraktiv.
Den midterste bolig, 4-værelsesenheden, er en smule bredere end de to øvrige og har samme stueplan med entre, køkken/alrum og gæstetoilet, mens førstesalen byder på tre soveværelser og et badeværelse – ideelt for familier med børn. Alle tre boliger har både forhave mod øst og privat baghave mod vest, hvilket sikrer gode solforhold hele dagen, og der hører et praktisk skur til hver bolig placeret i forhaven.
Ejendommen opvarmes med naturgas via et fælles centralvarmeanlæg. Vandforbruget afregnes aconto, og der er installeret individuelle bimålere for præcis fordeling mellem lejerne. El og varme betales direkte af lejerne til forsyningsselskaberne. Der er gode parkeringsforhold på grunden til både biler og cykler, hvilket sammen med de private haver og moderne indretninger gør ejendommen særdeles attraktiv og let at genudleje.
Alt i alt er der tale om en velholdt og gennemtænkt udlejningsejendom med lave driftsomkostninger, solid lejeindtægt og høj udlejningssikkerhed. En ideel ejendom for investoren, der ønsker stabilitet og moderne rammer i et roligt lokalområde tæt på Holbæk og resten af Sjælland.
Har du ikke fundet dit ønskede lokale?
Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.
Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.
Siden med dine favoritter til salg er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.