




Ikke-verificeret annonce
Vi bestræber os på at have alle tilgængelige lejemål på Lokalebasen.dk. For dette lejemål kan vi ikke garantere, at informationerne er korrekte. Det skyldes, at udbyder ikke er en betalende kunde hos Lokalebasen.dk. Derfor vises heller ingen billeder. Læs mere
100% gratis og uforpligtende
100% gratis og uforpligtende
7 boliglejemål og 1 erhvervslejemål med stor lejereserve
• Trofæejendom i ”Vestbyen” tegnet af dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør Einar Packness
• 5 boliglejemål totalt nyistandsatte i 2023/24 med nye køkkener, hvidevare, gulve, lofter og døre
• 1 stk. medfølgende parkeringsplads + uudnyttet tagrum
• Lejereserver på 2 boliglejemål, samt erhverv
• Fuldt udlejet -7 boliglejemål og 1 erhvervslejemål med stor lejereserve
Dannebrogsgade 11 er en klassisk etageejendom, tegnet af arkitekt og kongelig bygningskonstruktør, Einar Packness, bestående af 4½ etage med et flot udtryk mod gaden, og et trofæpræg. I alt omfatter ejendommen 724 m², med tillæg af kælder og tagrum.
Ejendommens facader er af røde teglsten mod gaden, og gule mod gården, og indeholder i sin helhed et rigtig pænt potentiale – på erhvervsdelen, som på boligdelen. Taget er et sadeltag bestående af røde teglsten, udført som mansardkonstruktion. Vinduerne er termoruder, isat hvide PVC-rammer. Mod gaden er der karnapper.
Stueplan består af 2 lejemål. Et erhvervslejemål, udlejet til leje markant under markedslejen, og et netop istandsat, toværelses boliglejemål. I gården er der adgang til hyggeligt, fælles gårdmiljø, lige som der forefindes 1 stk. parkeringsplads til nærværende ejendom. Pladsen benyttes pt. af en af de eksisterende beboelseslejere, men er ikke på kontrakt, og derfor ej heller lejebærende. Fra gårdsiden er der adgang til præsentabel kælder og bagtrappe.
Fortrappen, og opgangen fra Dannebrogsgade fremstår, som selve ejendommen, præsentabel. Etagerne 1. – 3. sal indeholder hver i sær 2 boliglejemål.
Investor kan over tid forbedre afkastet ved genudlejning af lejemålene pt. udlejet til under kr. 700 pr. m². 1. tv. og 2. tv. jf. den i prospektet værende lejeoversigt.
Flere af lejemålene har altan – enkelte både mod gård og gade. Alle lejemål har adgang til eget køkken og badeværelse af fornuftig standard, og 5 boliglejemål er totalt nyistandsatte i 2023, med nye køkkener, hvidevare, gulve, lofter og døre. Endvidere nye vinduer i 4 af boliglejemålene, samt i opgang.
Ejendommen er forsynet med fjernvarme, og der er indlagt bygas. I 2022 er der monteret koldvandsmålere på samtlige lejemål. På sigt kan ny ejer inddrage det pt. uudnyttede tagrum, og tillægge det til de øverste 3.salslejemål, som en mulighed.
En handel konstrueres som en aktiv handel, hvor køber selv har mulighed for hjemtagelse af et eventuelt nyt realkreditlån.
En sjælden mulighed for at få fingrene i en markant ejendom i Aalborgs Vestby – og med fint potentiale.
Har du ikke fundet dit ønskede lokale?
Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.
Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.
Siden med dine favoritter til salg er fyldt. Vil du tilføje nye, skal du fjerne flere af dine nuværende favoritter.