Allerede i 1937 begyndte ledelsen i Glostrup Kommune at skæve til Københavns Amtssygehus i Gentofte. Sygehuset blev nemlig hurtigt fyldt op med den hastigt voksende befolkning. Glostrup fik på den tid stillet et stort areal til et nyt sygehus gratis til rådighed af Københavns Amt. Og i 1950 var ventelisterne til sygehuset i Gentofte blevet så lange, at behovet for et nyt sygehus ikke længere kunne ignoreres, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. Vinderen, som blev offentliggjort den 10. maj 1951 blev et finsk arkitektfirma, og i 1953 begyndte byggeriet af det nye amtssygehus i Glostrup, som kunne indvies den 2. september 1958. I umiddelbar forlængelse heraf opførtes endnu et sygehus – statens (fra 1976 amtets) psykiatriske sygehus Nordvang. I 1987 havnede sygehuset på forsiden af samtlige af landets aviser, da en rørbombe var detoneret i kælderen under sygehuset tidligt om morgenen den 10. juli. En gruppe, der kaldte sig Mercury, krævede 16 millioner kroner i løsesum for ikke at springe bomber andre steder, blandt andet på Herlev Sygehus, hvor politiet også fandt en bombe. Politiet fangede gerningsmændene, som blev dømt året efter. Efter amternes nedlæggelse hedder det nu Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup. Glostrup Vandtårn er i dag et markant vartegn for byen, og dét mange, foruden Nordvang og hospitalet, kender Glostrup på. Vandtårnet er ikke blot symbolet på, at man slap for at gå til kilden efter vand (ved Kildevældets Allé – dengang K.C. Hansens Allé), men også et meget synligt bevis på, at Glostrup omkring århundredskiftet udviklede sig fra en ret lille landsby med få virksomheder, og endnu færre moderne bekvemmeligheder, til en rigtig by med blandt andet et vandværk.

De fleste butikslejemål i Glostrup Kommune findes i bycentrerne, omkring hovedgaden og i Jernbanegade ved Glostrup Station. Dine butikslokaler er din butiks ansigt mod verden, hvorfor valget af butikslokaler er afgørende i forhold til markedsføring af dit brand og din butiksvarer, og der er flere ting at være opmærksom på, når der skal vælges butikslokaler, da butikkens omgivelser er med til at styrke butikkens image og dermed tiltrække kunder, også fra Glostrups opland. Derfor er det værd at overveje, om butikslokalerne sender det signal, du ønsker. Der skal være harmoni mellem dit brand og butikslokalernes placering, størrelse og indretning. Butik kommer i øvrigt af det franske ord boutique, og anvendes typisk om et fysisk sted, men i stigende grad også om internetbutikker. Nogle butikker sælger kun bestemte varer, mens andre butikker sælger varer inden for flere forskellige varekategorier. Supermarkeder har fx et meget bredt sortiment, der favner mange varekategorier. På Lokalebasen kan du se og læse mere om ledige butikslokaler til leje i Glostrup.

Detailhandlen i Glostrup Kommune er koncentreret i Bymidten, primært i et bælte langs Hovedvejen, i Glostrup Shoppingcenter, i erhvervsområdet Glostrup Sydvest og i erhvervsområdet i Ejby. Derudover er der syv lokalcentre, som fungerer som borgernes forsyning med dagligvarer, samt en række områder til særligt pladskrævende varegrupper. Bymidten i Glostrup har et opland, der går ud over kommunegrænsen, og udfordringen bliver fremover at fastholde og styrke detailhandlen for borgerne i kommunen og i oplandet. Ny detailhandel skal lokaliseres inden for centerstrukturen, som består af Bymidten og de syv lokalcentre. Det vil dog blive muligt at placere butikker til særligt pladskrævende varegrupper og mindre butikker til lokal forsyning uden for den valgte struktur. Kommuneplanen bestemmer butiksstørrelser for de forskellige detailhandelsområder og redegør for den samlede detailhandels rummelighed. Glostrup Kommune har som mål at styrke detailhandlen, fastholde den eksisterende centerstruktur samt give mulighed for en fornuftig udvikling af områderne. Bymidten er den bymidteafgrænsning, der er fastlagt i henhold til planlovens detailhandelsbestemmelser. Glostrup Bymidte, som er kommunens hovedcenter for detailhandel, består af en blanding af boliger, butikker, offentlig og privat service, administration og restauranter, der hører naturligt hjemme i en bymidte. Med butikslokaler i Glostrup, kan du blandt andet handle dagligvarer i Spar, Føtex, Netto, Vivo, Lidl, Aldi og Fakta og i Glostrupafdelingen af Inco Cash & Carry. Skal der shoppes, så har Glostrup Shoppingcenter et meget bredt udvalg af butikker med tøj, sko, accessories, elektronik, indretning, spil, sport og livsstil. Restauranter og cafeer bidrager til den gode atmosfære i centret, og giver gæster lejlighed til at holde en kunstpause på indkøbsturen. Centret ligger lige ved Hovedvejen og Glostrup Station og kan tilbyde 800 gratis parkeringspladser og en stor afdeling af Føtex.

Glostrup Kommune udvikler sig i disse år på flere områder, også hvad angår bæredygtighed og klima. Klimaændringer betyder, at der i fremtiden vil falde hyppigere og større mængder regn i Danmark. Derfor risikerer afløbssystemerne at blive overbelastet. For at imødegå denne udvikling, har Glostrup fundet det nødvendigt at stille større krav til kommunens borgerne og virksomheder om, at når der bygges nyt, så skal regnvand håndteres på egen grund. Fremadrettet indarbejder Glostrup Kommune derfor krav til håndtering af regnvand i kommunens lokalplaner. Af samme årsag etablerer kommunen et LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand) i Byparken, der som bonus vil forskønne parkens område. Her løber vandet væk fra terrasserne ved Glostrup Park Hotel via render igennem parken og ned i søen. I Glostrup Vestergård ledes regnvandet fra tage og terræn via kanaler til opsamling i regnvandsbede og en kunstig sø. Vestergård er en del af Glostrup Ejendomssel¬skab, der med et selvfinansieret klimasikrings¬projekt har vendt et problem til en fordel. De lave etageboliger var ramt af tilbagevendende vandskader i kældrene efter kraftige regnskyl. I dag ledes regnvandet uden om kloaksystemet og anvendes rekreativt til at skabe et mere grønt miljø i bebyggelsen. Hertil kommer, at ni kommuner, foruden Glostrup, er blevet enige om fælles finansiering af skybrudssikring af Harrestrup Å. Oversvømmelser kan derfor fremadrettet forebygges bedre, fordi der kun ligger én aftale om fordeling af udgifter til fælles skybrudsløsninger omkring Harrestrup Å, som efterhånden ikke kan rumme de mængder af regnvand, der løber til den ved skybrud.