Man må gerne kaste med både tunge idéer og de allervildeste indfald, når man bor i et gammelt ´porcelænshus´ - ja, faktisk byder konceptet, at man skal.
Ca. 50 virksomheder arbejder hver dag i det pulserende kontormiljø i B!NGS. |
I hård markedskonkurrence har B!NGS haft sjæl og nerve til at eksponere sine 12 kontorbygninger på Vesterbrogade som travlt, atmosfærefyldt business center med både traditionelle kontorlejemål og kontorhotel, reception, møde- og konferencefaciliteter samt restaurant som omdrejningspunkter.
”Det er netop et år siden nu, at vi sprang ud under nyt frisk navn samt lækkert opdateret ham,” siger udlejningschef Jakob Veino.
”Vi har virkelig lagt os i selen for at skabe et flot, dynamisk og professionelt miljø med masser af værdiskabende co- & networking som bærende overskrift for vores store spændende kontor- og netværkshus.”
Stigende efterspørgsel
Fra 1853 og helt frem til 1987 producerede Bing & Grøndahl på det kendte hjørne af Vesterbrogade og Rahbeks Allé. I 1987 besluttede den store danske virksomhed en sammenlægning med konkurrenten Den Kongelige Porcelæns-fabrik under det nye navn Royal Copenhagen.
I B!NGS lounges kan du arbejde med lidt at spise og drikke. |
Her opbyggede den danske porcelænsfabrik sit verdenskendte design og kunsthåndværk samt prestigefyldte ry med klassikere som Mågestellet, juleplatter og populære porcelænsfigurer.
I dag har omkring 50 virksomheder i alle størrelser og brancher samt deres knap 700 medarbejdere indtaget det pulserende kontorhus.
"Med en belægningsprocent på aktuelt over 90 betragter vi kontorhuset B!NGS som næsten fuldt udlejet. Vi har netop renoveret to kontoretager, der blev ledige efter en større virksomhed, til nye moderne kontorhotel-arbejdspladser.
Det har vi netop gjort for at imødekomme disse års stigende efterspørgsel på denne type kontorlejemål," siger Jakob Veino.
Kendte lejere
Blandt store kendte lejere, der fylder kontorerne hos B!NGS, tæller Carlsberg Danmark A/S, Finnair, Pepsico Nordic Denmark, Bureau Veritas, Pernod Ricard med flere. På kontorhotellets etager residerer succesrige iværksætter- og vækstvirksomheder som Bolverk Games, Agenzy A/S, Smartbox og andre.
"Da vi startede det ny B!NGS op, havde vi visse ambitioner om at kunne styre og sammensætte forskellige grupper af nye lejere.
Men i praksis viste det sig hurtigt, at denne ´styring´ var markedet langt bedre og fornuftigere til at varetage end os," smiler Jakob Veino.
Sociale miljøer
Ud over sit dynamiske, professionelle kontor- og netværksmiljø med opdaterede kontorer i alle størrelser har B!NGS stor udlejnings-succes med sit konferencecenter, der rummer konferencesal og en række moderne mødelokaler.
På den udendørs frokost-tagterrasse kan husets brugere skue ud på Carlsberg-kvarteret. |
"Sidste år spurgte vi vores lejere, hvordan B!NGS kunne gøres endnu bedre, og de formulerede et fælles ønske om flere udendørsrum og faciliteter.
Derfor designede vi en ny udendørs frokost-tagterrasse som åbent rum, hvor terrassens brugere kan kigge ud på vores charmerende omgivelser i Carlsberg-kvarteret, ligesom naboerne samtidig kan følge livet i vores kontorhus.
Herudover indrettede vi en række nye sociale bord- og bænkemiljøer rundt på vores store areal, og de er hurtigt blevet meget populære og flittigt brugte," siger Jakob Veino.
Netop nu kan B!NGS på Vesterbrogade 149 tilbyde et mindre antal ledige kontorlokaler til en-fire personer samt pladser til iværksættere i Plug ’n play kontorfællesskabet, der evt. kan udlejes på dagsbasis. ●
Gå på opdagelse i BINGS' virtuelle tur:
Læs mere her, og find ledige kontorpladser:
Lokalebasen.dk: B!NGS - et progressivt kontorhus
Se flere billeder af B!NGS: