Vi skal hele tiden være opfindsomme og udvikle os - også på direktørniveau

”Det er enormt inspirerende og stimulerende. Det at have ansvar for at udvikle og tilgængeliggøre den store kunstsamling, vi har,” fortæller Mikkel Bogh. 

Siden 2014 har han været direktør for Statens Museum for Kunst, landets ledende billedkunstmuseum, der varetager ikke mindre end 260.000 kunstværker. Og af Politiken er han netop blevet vurderet til at være den tredje mest magtfulde person i dansk kulturliv. Han er uddannet kunsthistoriker og har arbejdet med kunst i 25 år, som underviser og forsker på Københavns Universitet og senere som rektor på Kunstakademiet.

”Statens Museum for Kunst er jo grundlæggende en kreativ institution, hvor der forskes og formidles, og hvor vi hele tiden skal være opfindsomme og udvikle os - også på direktørniveau. Jeg skal orkestrere hele den proces, det er at være et museum. Og det synes jeg bare er rigtig, rigtig sjovt,” siger han og smiler.

Fra sit hjørnekontor i en moderne tilbygning til den historiske ejendom navigerer Mikkel Bogh den gamle institution igennem nye tider. Herfra skal han sikre, at Danmarks største kunstsamling udvides og formidles, så den når ud over rampen, og at museet sætter standarden for landets øvrige billedkunstmuseer. 

At forene forskellige faggrupper

”Jeg arbejder sammen med et hold rigtig gode kollegaer, der er specialister på hvert deres område, og det er et stort privilegium. Al denne specialiserede viden gør simpelthen verden større. Jeg glæder mig næsten altid til at gå på arbejde,” fortæller Mikkel Bogh entusiastisk ved kontorets mødebord. 

Lokalet er lyst og har udsigtsvinduer på begge sider med smukt kig til museumsparkens grønne trækroner.

En af de vigtigste opgaver på SMK er at forene organisationens mange forskellige faggrupper. Foto: PR-foto.

Og en af de vigtige opgaver som leder af Statens Museum for Kunst, også kaldet SMK, er netop at forene organisationens mange forskellige fagligheder, fortæller han. SMK rummer eksperter inden for kommunikation, bevaring, forskning og meget mere:

”Alt det her skal jo spille sammen, så det danner en helhed. Det er en spændende opgave. Og det er også en udfordring, fordi de mange faggrupper har forskellige prioriteringer. Formidlerne vil fx gerne nedbryde grænser og prøve nye ting, alt imens sikkerhedsafdelingen fokuserer på, at vi passer på værkerne.”

”De har alle sammen en god grund til at gøre, hvad de gør. Men hvis vi bare slipper katten løs, så løber folk i hver sin retning. Så jeg skal forsøge at få det hele samlet og til at gå op i en højere enhed. Og det elsker jeg at gøre. Det er dog ikke altid, at det lykkes,” griner han. 

Brugerne i centrum

Samtidigt skal Mikkel Bogh håndtere det faktum, at museet har mange vidt forskellige funktioner og brugere. 

”Vi er jo et folkeligt museum. Og vi er en forskningsinstitution, der har en samtale med den akademiske offentlighed på andre museer og i forskningsverdenen. Men der kommer også mennesker på museet, som kommer her for første gang, som ikke er vant til at gå og kigge på billeder og ikke lige ved, hvad de skal kigge efter. Og dem er vi også museum for,” fortæller han. 

”Lidt karikeret kan man sige, at museumsgæsterne engang blev set som et nødvendigt onde. Kunsthistorikerne og konservatorerne ville egentligt helst gøre deres arbejde i fred. I dag er det gæsterne, eller brugerne, som vi kalder dem, der er i centrum. Og dialogen med brugerne, er noget vi hele tiden arbejder med og udvikler,” uddyber Mikkel Bogh. 

Brugernes feedback bliver løbende evalueret, og i det hele taget prioriterer SMK i høj grad at evaluere alle deres større processer: 

”Hvad gik godt, hvad gik dårligt? Hvad kan vi tage ved lære af? Sådan noget skal man også tænke på, når man driver en stor institution. Vi er nødt til at kunne reflektere over os selv.”

På et fysisk plan kan målsætningen om at gøre museet brugerorienteret bl.a. ses i den nyligt renoverede museumshave, der er forvandlet fra en stringent barokhave til et rekreativt område, der inviterer til at blive brugt. Også museets tilbud har ændret sig gennem tiden. Foruden ca. otte årlige særudstillinger kan man som borger nu både komme til filmscreenings, performances og SMK Fridays, som er en slags fredagsbar på museet.

”En intelligent fredagsbar, som vi kalder det,” tilføjer Mikkel Bogh med et glimt i øjet. 

Slipper samlingen løs i stort IT-projekt

En af de nyeste tiltag SMK har kastet sig ud i er et storstilet IT-projekt, der skal udvikle infrastrukturen på hjemmesiden og gøre museet til et af de førende i Europa på et digitalt plan. Samtidigt vil det gøre kunstsamlingen endnu mere tilgængelig for brugerne.

Farverig installation i museets nyere tilbygning. Foto: Matt Marsh.

”Du vil kunne søge rundt i værkerne og få billeder frem i høj opløsning, som du kan bruge, som du vil. Tidligere har der været restriktioner for, hvad du måtte bruge et billede af samlingen til. Nu slipper vi næsten hele samlingen løs, så du kan bruge den uden at betale og uden at bede om lov – til alle tænkelige formål,” fortæller Mikkel Bogh. 

Den nye hjemmeside bliver bygget op, så det i en vis grad kommer til at minde om et socialt medie, hvor det fx bliver muligt at kommentere på de enkelte værker. 

Desto mere brugerne inviteres ind og kan kommentere og dele med andre, jo større en oplevelse får de, uddyber Mikkel Bogh. Herudover bruges det også som et markedsføringsredskab og en måde at indsamle specialviden fra brugerne på.

”Så vi bliver klogere af brugerne. Vi har jo naturligvis en faglig ekspertise, men meget ofte har brugerne en specialviden. De kan fx sige: ’Det der landskabsmaleri, der hedder Sjællands landskab, det forestiller i virkeligheden Aresøen’. Og så må vi ændre titlen… Vi ændrer jo titler, ved du jo nok,” tilføjer han grinende og henviser til den mediestorm, der mødte SMK i maj, da museet slettede ordet ’neger’ fra deres værkbeskrivelser.

Hvordan vil du beskrive dit kontor?

”Det påvirker mig positivt, at der er så meget lys herinde, og at jeg kan kigge ud på noget grønt. Jeg ved godt, at det lyder banalt, men det betyder meget for mig. 

Jeg har jo udsigt direkte ud i trækronerne, og det føles næsten som at sidde i en skov. En kollega, som var her forleden, sagde, at det var ligesom at sidde i en hytte oppe i en trækrone, og det er faktisk sådan, jeg vil beskrive det: en hytte i trækronen.” 

”Samtidigt er det inde midt i byen. Jeg kan godt lide blandingen af, at der er noget grønt, noget vand, og at der på samme tid er masser af liv i parken. Der er skoleklasser, joggere, nogen der dyrker rollespil, nogen der soler sig, nogle der fisker… Det er jo ikke fordi, jeg har så meget tid til at sidde og kigge ud på, hvad der sker, men jeg registrerer det. Der er altid noget nyt.”

Har du nogle særligt vigtige ting på dit kontor?

”Jeg har mange bøger og har taget dem med mig gennem mit arbejdsliv. Det er et lille bibliotek for mig. Det er noget af det, der betyder rigtig meget for mig. Jeg bryder mig ikke om at sidde i et kontor, hvor der ikke er bøger, simpelthen!”

Den bedste tid på kontoret?

”Den bedste tid - uden at fornærme nogen – det er om morgenen eller om eftermiddagen, hvor jeg sidder her alene. Selvom jeg holder meget af de møder, jeg har, så er det klart, at det er en særlig oplevelse at være her alene. Det er også der, jeg lægger mest mærke til lyset og udsigten.”

”Så sidder jeg og tænker nogle ting igennem, mens jeg kigger ud af vinduet. Jeg skal måske tænke over nogle komplekse informationer, jeg har fået. Jeg skal få nye idéer. Og nogle gange sidder jeg og skriver på en artikel eller sådan noget. Derfor betyder udsigten meget for mig. At jeg kigger ud på noget grønt, der både er beroligende og varieret.” 

De største/bedste beslutninger, der er truffet på kontoret?

”Det er her på kontoret, vi træffer beslutninger om, hvilke udstillinger, vi skal have på programmet. Og det er noget af det bedste. Det er ligesom at beslutte sig for, at man skal have et barn eller sådan noget. Det er stort hver gang.”

”I den mere tunge ende, så er det også her, der er truffet beslutninger om de besparelser, som vi skulle foretage sidste år, hvor vi blev pålagt en otte procents besparelse. Det var her, vi måtte beslutte, at der skulle skæres en time af åbningstiden, og der var stillinger, der skulle nedlægges. Det er jo tungt. Det er sådan noget, der også er en direktørs opgave.”

Hvad er de sjoveste/bedste oplevelser på kontoret?

”Det er alle de mange stimulerende korte og lange processer mit arbejde består af. De korte processer er fx, når en sag dukker op, og en journalist spørger om jeg kan give et interview samme dag. Så skal vi hurtigt finde ud af, om det kan lade sig gøre, og jeg skal forberede mig på spørgsmålene. Og så er der de længere processer med udstillinger, bogproduktioner, udvikling af nye tiltag eller lignende – de kan jo strække sig over år. 

Al den ping pong, der er i de forskellige sammenhænge, er med til at gøre arbejdet interessant. Nogle gange spiller man i slow motion og andre gange spiller man lynhurtigt, ikke? Det kan jeg enormt godt lide.” 

”En anden type oplevelser er dem, som jeg er mere alene om. Hvor jeg skriver på noget eller bruger samlingen. Jeg går nogle gange op i samlingen og ser på, hvad vi har og indser ’Gud ja, det er jo det her, jeg er direktør for!’. Og så bruger jeg det til et eller andet, et blogindlæg, en udstilling eller sådan noget.”

Når jeg lukker døren til mit kontor, så….

”Så kan jeg endelig være indadvendt,” siger han grinende. 

”For at være direktør indebærer jo, at du mange af dagens timer er udadvendt. Og jeg tror, vi alle sammen også har lysten til at fokusere og har behov for engang imellem at være indadvendte. Og det KAN jeg kun være, når min dør er lukket, og jeg er alene. Jeg kan jo ikke sidde og være indadvendt til et møde,” smiler han. ●

Læs mere om Mikkel Bogh og Statens Museum for Kunst:
Mikkel Boghs CV
Mikkel Boghs blog
SMK: Hvem er vi?

Læs også: 
Nyt feminint kontor med blomster i gammel industribygning
Kontor på kendt kulturel og sprællevende historisk byggeplads