Her er Australiens fedeste kontorarbejdsplads

Her er Australiens fedeste kontorarbejdsplads

24
apr
2015
Steen Uno
Den australske legetøjskoncern Moose Toys, som har sit pulserende hovedkvarter i hjertet af Melbourne, kan prale af Australiens måske fedeste kontormiljø og kontorarbejdsplads.
24
apr
2015
Steen Uno

Den australske legetøjsvirksomheds medarbejdere kan frit holde møder i et lille "Hans og Bønenstagen"-legehus placeret i lobbyen, de ansatte opfordres til at spille basketball, bordtennis og holde yogasessions i pauserne, Årets Medarbejder får sat en guldkrone på hovedet og hyldes med en gratis ferie efter eget valg osv., osv..

Jovist, Moose Toys´ farverige domicil bejler helt bestemt til titlen som Australiens allerfedeste kontorarbejdsplads!

Den verdensomspændende koncerns spændende kontormiljø i Melbourne er da også allerede blevet hyldet af begejstrede anmeldere som Australiens Google´ske  firmahovedsæde  med referencer til Google´s traditioner for fantasifuld kontor- og indoor-indretning.

Legetøjsfabrikken er nemlig som skabt til spirende kreativitet, summende idéudvikling - ja, innovativ tankegang slet og ret.

Eneste minus: Legetøjsmastodonten medarbejdere må ikke  blive siddende ved skrivebordene og spise deres frokost her - ledelsen er nemlig af den overbevisning, at ikke alle gode idéer nødvendigvis altid fødes foran pc-skærmen ...


De ansatte skal have det sjovt

Moose´s legetøjsprodukter sælges i mere end 75 lande over hele verden, og den globale virksomhed roser sig selv for at være på forreste forkant, når det gælder innovation, spændende design og fremragende kvalitet.

"Jo, vi betragter faktisk os selv som Australiens ´Google´ Vores medarbejdere ikke bare elsker legetøj - de er alle helt tossede med deres arbejdsplads, atmosfæren, miljøet, kollegerne, ja, vi føler os simpelthen alle sat i verden for at arbejde og trives på dette sted."

Sådan siger Moose-direktør Joost Poulus, der selv har arbejdet i koncerner i de sidste 14 år og er helt ind i sin sjæl ganske overbevist om, at pulserende og kreative arbejdsrum bringer de allerbedste idéer frem hos de ansatte.

"Vi opmuntrer kort og godt vores medarbejder til at have det rigtig sjovt, være aktive og deltage i selv de vildeste diskussioner og debatter, fordi det nu en gang er her, at de bedste idéer og nye fede legetøjsprodukter vokser frem.

Samtidig bør de bruge frokostpausen og dagens andre breaks til at koble af langt væk fra skrivebordet og blande sig med kollegerne ved bordtennisbordet eller andre steder," siger Moose Toys-direktøren.

 

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo