7 fordele ved kontorfællesskaberne i København

7 fordele ved kontorfællesskaberne i København

03
jul
2023
Emma Fjäder
Kontorfællesskaberne er blevet populære inden for de seneste 10-20 år, og i København finder du naturligvis et hav af dem. Det vil også sige, at du nemt kan finde et kontorfællesskab i København, der matcher dine behov og ønsker.
03
jul
2023
Emma Fjäder

Her på siden gennemgår vi nogle af de mange fordele, der er ved at leje sig ind i et kontorfællesskab frem for eksempelvis at leje et helt kontor selv – eller at arbejde hjemmefra.

Du fremstår professionel

Driver du en enkeltmandsvirksomhed, er det måske fristende at indrette et kontor hjemme i privaten. Og det kan naturligvis have sine fordele at arbejde hjemmefra indimellem, men du fremstår mere professionel udadtil, hvis du i stedet – eller som supplement – lejer dig ind i et kontorfællesskab.

Med en kontorplads i et af de mange kontorfællesskaber i København får du mulighed for at invitere dine potentielle kunder og samarbejdspartnere på besøg på kontoret. Ofte er der adgang til mødelokaler eller loungeområder, og det virker bare mere seriøst at holde et møde her end i din dagligstue eller dit soveværelse.

Vil du have mulighed for at invitere gæster, er det altså en fordel at have et ordentligt kontor. Samtidig giver det helt lavpraktisk din virksomhed noget seriøsitet, at du kan angive en erhvervsadresse på din hjemmeside, så folk ikke ser en villa, når de tjekker dig på Google Maps.

Kontorlejemål i København med fælles mødelokaler:

 

Du kommer ud af huset

Mentalt oplever mange, at der sker noget godt for ens arbejdsindsats, når man fysisk flytter sig for at tage på arbejde. Samtidig kan det nogle gange være en fordel, at man på kontoret skal hanke op i sig selv, fordi der er andre omkring en. 

Det er naturligvis forskelligt fra person til person, om man er allermest effektiv siddende i sin sofa iført pyjamas, eller om man har bedst af at gøre lidt ud af sig selv, gå ud ad døren og tage hen til et kontor med andre mennesker. 

Falder du i sidste kategori, men driver en mindre virksomhed, er kontorfællesskaberne som skabt til dig. Heldigvis finder du intet mindre end 180 af slagsen i Storkøbenhavn – lige her hos Lokalebasen.dk. De ligger fordelt i både centrum af København og i hele oplandet, så uanset om du leder efter kontor i København V, Valby eller Vallensbæk, er der gode muligheder for at finde det her på siden. 

Sådan fordeler kontorfællesskaberne i Storkøbenhavn sig: 

Du får nogle at sparre med

Man kan både leje kontorpladser i København som enkeltperson og som team. Driver du en mellemstor eller stor virksomhed, giver det sandsynligvis bedst mening at have eget kontor. Men for et mindre foretagende er et kontorfællesskab i København ofte et godt valg. Og det samme gælder, hvis du driver virksomheden alene.

Hvis du er alene i virksomheden, er der ingen kollegaer at sparre med. Du kan naturligvis række ud til bekendte, men det kræver lidt at ringe op eller sende en mail for at lufte et enkelt spørgsmål. Her har kontorfællesskaberne en enorm fordel.

Vælger du at leje kontor i København hos et kontorfællesskab, får du nemlig mulighed for at sparre med de andre, du sidder sammen med. Selvom I måske ikke laver præcis det samme, er der nogle omkring dig, du kan rådføre dig med – for eksempel når I mødes ved kaffemaskinen. 

Alle de småting, der ikke er ”store nok” til, at du eksempelvis ringer til en bekendt i branchen, kan du drøfte med dem, du nu deler din dagligdag med. På denne måde får du altså mulighed for løbende at vende ting og sager med dem, du sidder sammen med, og dét kan være guld værd.

Der er (mulighed for) et socialt sammenhold

I forlængelse af ovenstående får du naturligvis også noget socialt ud af at leje en af de mange kontorpladser i København. Sidder du på et hjemmekontor dagen lang, snakker du sandsynligvis i telefon med nogle kunder eller samarbejdspartnere, men derudover snakker du primært med dig selv.

Når du rykker ind i et fælles kontor i København, får du pludselig ”kollegaer”, du kan snakke med over frokosten eller eftermiddagskaffen. Det er – i hvert fald for mange – et rart afbræk fra arbejdet, og faktisk kan det være godt for din produktivitet, at du indimellem tænker på noget helt andet end arbejde. Både for dig som person og for din forretning kan det altså være en fordel, at der er nogle at snakke med i løbet af dagen.

I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget man kommer hinanden ved i forskellige kontorlokaler i København. Nogle steder er der særligt fokus på det sociale, og der opfordres til, at man for eksempel deltager i diverse fællesarrangementer og spiser sammen i køkkenet eller kantinen. Andre steder har man blot en kontorplads, og så er det op til en selv, hvor meget man vil lægge i det sociale.

Uanset om du leder efter et kontorlejemål i København, der gør en aktiv indsats for at skabe sociale bånd, eller du har det fint med blot at småsludre lidt, når du har tid, kan du finde en god løsning igennem Lokalebasen.dk.

Kontorfællesskaber med sociale arrangementer og/eller fælles kantine:

Det er en økonomisk smart løsning

Vi kan naturligvis ikke snakke om kontorfællesskaber uden at komme ind på økonomien i det. Noget af det allermest geniale ved dette koncept er nemlig, at det gør det nemt at få et professionelt kontor til en overkommelig pris.

Arbejder du alene eller i en mindre virksomhed, kan det selvsagt være svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis du vil leje kontor i København på egen hånd. Selv hvis du finder et billigt kontor til leje, vil det koste markant mere, end hvis du i stedet lejer dig ind i et eksisterende kontor, der ofte også er møbleret på forhånd. 

Hvis du gerne vil skaffe dig et billigt kontor i København, er kontorfællesskaberne derfor værd at overveje. Fordi I er flere, der deles om faciliteterne, kan du – til en beskeden pris – få adgang til blandt andet gode kontormøbler, kaffemaskine, internet, mødelokaler, loungeområde, og hvad end der ellers følger med.

Det er altså et genialt valg for dig, der gerne vil arbejde i nogle ordentlige, professionelle omgivelser, men som ikke har mange tusinde kroner at betale i husleje hver måned.

Kontorfællesskaber i København til under 5.000 kr. om måneden:

Du kan leje kontorplads i et fagspecifikt fællesskab 

Når du skal vælge imellem forskellige kontorer til leje i København, kan du overveje, om du gerne vil sidde sammen med andre, der beskæftiger sig med (lidt) det samme som dig, eller om du foretrækker at dele kontor med mennesker fra alverdens forskellige fag og brancher. Begge dele har uden tvivl fordele.

Hvis du lejer dig ind i et fagspecifikt kontor i København, er det nemmere at sparre med de andre på kontoret. I snakker det samme sprog og kender til de samme udfordringer og løsninger. Det gør det muligt at drøfte emner, man skal være inde i stoffet for at kunne forholde sig til. Omvendt kan det også være sundt at få inputs fra en udefrakommende, idet vedkommende netop ikke har en indgående baggrundsviden på området.

Hvad end du foretrækker, er der masser af muligheder. Det er eksempelvis muligt at finde kreative kontorfællesskaber målrettet forfattere, designere og fotografer, ligesom du kan finde et kontor, hvor alle arbejder med appudvikling eller software. Eller du kan vælge et dedikeret iværksætterkontor. Der er således muligheder nok for at finde en løsning, der passer dig, og hvor du kan få den sparring, du gerne vil have.

Det er også muligt at finde andre slags kontorfællesskaber i København, hvor det ikke er det sociale i fagfællesskabet, du søger, men derimod de helt specifikke fysiske rammer. Her vil du som udgangspunkt kunne finde tre slags; det lukkede kontor, den faste plads og flexpladsen.

Det lukkede kontor er en del af kontorfællesskabets rammer, men du har mulighed for at lukke en dør og aflåse den, når du går hjem. Denne type er oftest foretrukket af virksomheder med flere end en enkelt medarbejder.

Den faste plads er eksempelvis til enkeltmandsvirksomheden, der vil være sikker på at kunne sidde samme sted hver dag og have mulighed for at efterlade sine ting til den kommende arbejdsdag. 

Endeligt er der flexpladsen. Denne står i modsætning til den faste plads, da du her ikke kan efterlade dine ting og ikke kan være sikker på, at din kontorplads er ved det samme skrivebord dagen efter. Hvis du kan leve med det, er det ofte en god måde at spare lidt i budgettet på, da denne løsning som regel er et billigere alternativ til den faste plads og det lukkede kontor.

Kontorfællesskaber er en fleksibel løsning

Det er umuligt at forudsige fremtiden. Særligt hvis du driver en nyere virksomhed, er det svært at forudse, hvor virksomheden er om et, tre eller syv år. Derfor er det smart at vælge en fleksibel form for kontorudlejning i København – såsom et fællesskab.

Når du lejer på denne måde, har du gode muligheder for at flytte til et andet kontor, hvis dine behov ændrer sig. Dermed er det ikke sagt, at du skal flytte lokaler i tide og utide, for det er altid bøvlet at flytte. Men hvis forretningen for eksempel pludselig tager fart, er det rart, at du nemt kan flytte i større lokaler.

Ansætter du blot en enkelt person i virksomheden, kan vedkommende måske få en plads ved siden af dig på det nuværende kontor. Alternativt er der ofte mulighed for at leje private kontorer som en del af et større fællesskab. Det kan være en fordel, hvis I er nødt til at snakke meget sammen i løbet af dagen og ikke vil forstyrre de andre på kontoret. 

Uanset hvordan behovene ændrer sig, er du fleksibel, når du vælger at leje dig ind i et kontorfællesskab. Her kan du som regel opsige med kort varsel, og du skal ikke stå for istandsættelse og lignende, som du skulle, hvis du havde lejet dit eget kontor. Du har ligeledes gode muligheder for at flytte geografisk placering, hvis du for eksempel gerne vil flytte fra udkanten af byen til et kontor i København K.

Find den perfekte løsning for dig her på siden

Som du nok kan se, er der mange gode grunde til at vælge at leje sig ind i et kontorfællesskab i København. Lad os for god ordens skyld lige opsummere dem, vi har været igennem her på siden: 

  1. Du fremstår professionel.
  2. Du kommer ud af huset.
  3. Du får nogle at sparre med.
  4. Der er (mulighed for) et socialt sammenhold.
  5. Det er en økonomisk smart løsning.
  6. Du kan leje kontorplads i et fagspecifikt fællesskab.
  7. Kontorfællesskaber er en fleksibel løsning.

De mange kontorfælleskaber i København er altså en fleksibel og (typisk) billig løsning, som gør det muligt for mindre virksomheder at indrette sig i professionelle omgivelser.

Kontorfællesskaberne giver desuden mulighed for netop fællesskab og socialt samvær, selvom du måske driver virksomhed alene. Du får sparringspartnere, du kan trække på, og som du kan dele hverdagen med – uanset om I er beskæftiget inden for samme fag eller ej. 

Her hos Lokalebasen.dk kan du finde et stort udvalg af kontorfællesskaber i hele Storkøbenhavn. Uanset dine behov, ønsker og krav kan du altså finde et godt match her på siden.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo